Get latest jobs before others

Udviklingskonsulent

Landsforeningen af Menighedsråd


Brænder du for at gøre andre bedre, er du vild med at drive processer, og er du en skarp underviser?

Vi har et interessant job til dig, der med gejst og energi kan undervise, facilitere og understøtte udviklingsprocesser for landets cirka 1600 menighedsråd. Som medlemsorganisation er vores opgave nemlig at støtte de 14.000 menighedsrådsmedlemmer i deres arbejde med lokal ledelse og udvikling af kirkelivet. En af vores kolleger i udviklingsafdelingen har efter 12 år hos os fået nyt job. Derfor søger vi en ny dygtig udviklingskonsulent.

Din hverdag som udviklingskonsulent
Du bliver en del af et team bestående af fem medarbejdere inklusive dig. Du får indflydelse på vores fælles hverdag, hvor vi vægter høj kvalitet i arbejdet, tager ansvar for vores opgaver og gør os umage for at yde en god service for vores medlemmer.

Vi har en uformel tone, og vi forventer, at du bidrager til vores gode arbejdsmiljø, hvor samarbejde og respekt for forskellige fagligheder er nøgleord. Du kommer selvfølgelig også til at arbejde tæt sammen med kolleger fra sekretariatets andre afdelinger.

Dit job vil være afvekslende og bestå af en kombination af forskellige opgaver. Blandt andet kommer du til at arbejde med:

  • Lokale udviklingsprocesser og temaaftner for menighedsråd og medarbejdere om fx kommunikation, samarbejde, ledelse, visioner m.m.
  • Undervisning på uddannelser, kurser og webinarer herunder udvikling, planlægning m.m.
  • Ledelsesrådgivning, sparring og coaching for menighedsrådene.
  • Hjælp med rekruttering af medarbejdere til de folkekirkelige arbejdspladser.
  • Medlemsmøder, events og arrangementer.
  • Nationale udviklingsopgaver, projekter og nye initiativer på folkekirkens område.
  • Politik- og strategiudvikling for vores bestyrelse og udvalg.

Alt efter dine kompetencer, interesser og erfaringer fordeles opgaverne i teamet. Men facilitering af udviklingsprocesser samt undervisning kommer til at fylde en god del i dit arbejde.

Du kommer med:

  • En relevant uddannelse fx cand.mag., cand.scient.pol. Du kan også have en uddannelse inden for undervisning, pædagogik, ledelse eller organisation.
  • Stærke relationelle kompetencer, og du er god til at skabe kontakt mellem samarbejdspartnere.
  • Motivation for at lære folkekirkens forhold at kende – måske kender du oveni købet allerede til menighedsrådenes arbejde.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt med koordinering, procestilrettelæggelse og fx mødeledelse.
  • Lyst til at arbejde med mange forskelligartede opgaver.
  • Relevant erfaring/videreuddannelse, du kan sætte i spil i arbejdet med at tilrettelægge processer, som giver konkret effekt for vores medlemmer.
  • Mod på og energi til at blive lært op, hvis du er nyuddannet.

Arbejdsstedet er i Sabro, men som udviklingskonsulent holder du ofte kurser og møder hos menighedsråd rundt om i landet. Derfor er det en fordel for dig, at du har en bil. Og da menighedsråd ofte arbejder om aftenen, skal du være frisk på aftenarbejde.

Du får selvfølgelig din plads på kontoret, men derudover er der også mulighed for hjemmearbejdsdage. Stillingen er med en arbejdsuge på 37 timer. Vi har generelt gode, fleksible arbejdsforhold, betalt frokostpause, en lækker frokostordning og andre personalegoder.

Og nu er du blevet nysgerrig
Så har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte udviklingschef Vivi Rolskov Jensen,  på tlf. 8732 2133 - også hvis du gerne vil drøfte dine personlige og faglige kvalifikationer i forhold til jobbet. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Og hvad så nu
Vi vil gerne ansætte dig pr. 1.12.2022 eller så hurtigt som muligt. Send os en ansøgning via dette link senest mandag den 3. oktober kl. 10.00. Vi forventer at afholde samtaler den 11. - 12. oktober.

Landsforeningen af Menighedsråd er en medlemsorganisation, der varetager 1.650 menighedsråds politiske interesser og er arbejdsgiverorganisation for over 12.000 ansatte. Vi tilbyder en række forskellige ydelser, som f.eks. rådgivning og kurser og vi er en bred kirkelig organisation. Vi er ca. 30 ansatte i sekretariatet, som har kontor i Sabro. Læs mere på www.menighedsraad.dk



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 October 2022
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
Job type
Full-time job
Placement
Eastern Jutland
Education
Education
Human Resources
Humanities
Language, Media & Communications
Social Sciences
Strategy, Org. & Leadership
Work area
Art & Culture
Communications & Media
Education
Human Resources
Internet & Multimedia
Organizations & Associations
Project Management
Research & Development
Get latest jobs before others

Landsforeningen af Menighedsråd at a glance


Landsforeningen af Menighedsråd
Landsforeningen af Menighedsråd
Landsforeningen af menighedsråd er interesse- og arbejdsgiverorganisation for landets ca. 1.600 menighedsråd. Vores arbejde består i at gøre det mere professionelt, nemmere, bedre og sjovere at sidde i menighedsråd.

Geography
Damvej 17-19
8471 Sabro
Logo: Landsforeningen af Menighedsråd
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.




https://jobbank.dk/en/job/2105547//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.