Get latest jobs before others

Advokatfuldmægtige og advokater til skatteret, København

Kromann Reumert



Vi søger lige nu fuldmægtige, advokater og skatterådgivere til vores skatteretsteam i København. Du kommer med ind i kernen af spændende sager og får ansvar på en måde, hvor du skal strække dig på tæer for at nå i mål, men hvor dine inspirerende kollegaer altid står klar med sparring og hjælp til din udvikling.

Lokation
København

Jacob er advokatfuldmægtig i vores skatteafdeling. Se med.

Jobbet
Hverdagen i Kromann Reumert er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, som betyder meget for vores klienter og medarbejdere, og som sætter et aftryk på samfundet. Vores team for skatteret rådgiver både danske og udenlandske virksomheder og har blandt andet ført den første danske højesteretssag om transfer pricing, repræsenteret store internationale koncerner og fonde i "beneficial ownership"-sager og medvirket i store køb og salg af virksomheder og andre typer af transaktioner.

Teamet beskæftiger sig med en række forskellige områder inden for skatter og afgifter, og du får derfor mulighed for både at specialisere dig og få erfaring med og indsigt i hele skatte- og afgiftsområdet.

Du kommer til at arbejde i et internationalt miljø, hvor du og dine kollegaer i teamet indgår i et omfattende netværk af internationale advokatforbindelser for at sikre vores klienter den bedst mulige rådgivning i sager, der også går ud over landets grænser. Du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt med et stort ansvar for klienter og projektledelse.

Læs mere om vores rådgivning og se dine potentielt kommende kollegaer.

Din profil
Du er enten nyuddannet cand.jur., erfaren advokatfuldmægtig eller advokat med erfaring fra advokatkontor eller in house-skatteretsafdeling. Vi forventer, at du har et solidt fagligt fundament og kan lide at arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau. Derudover passer du lige ind i teamet, hvis du:

• har et højt ambitionsniveau og stort drive
• har viljen til at udvikle dig og teamet fagligt og forretningsmæssigt
• trives godt med et højt arbejdstempo, hvor der lægges vægt på samarbejdsglæde, kvalitet og forretningsforståelse.

Vi ønsker at overgå dine forventninger til livet som advokatfuldmægtig og advokat hos Kromann Reumert
I Kromann Reumert sætter vi standarden. Sammen. Derfor prioriterer vi din kontinuerlige udvikling og trivsel gennem vores udviklings- og balanceprogram EXPECT. Du gennemgår et forløb med plads til at udvikle dig fagligt og personligt fra dag til dag og fra sag til sag – og vi har en klar ambition om at give dig Danmarks bedste udviklingsforløb, så du kan blive en dygtig, selvstændig og tillidsskabende rådgiver for vores klienter. Du må gerne have lige så høje forventninger til os, som vi har til dig.

Vi tror på, at et stærkt sammenhold gør os til bedre rådgivere. Derfor vægter vi vores mange sociale aktiviteter højt, eksempelvis fælles sportsarrangementer, julefrokost, afdelingsarrangementer, vores årlige virksomhedstur og meget mere. Alt det glæder vi os allerede til at fortælle dig meget mere om.

Sådan ansøger du – og får svar på dine spørgsmål
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Michael Nørremark på telefon 24 86 00 53

Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV samt karakterudskrifter.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Privatlivspolitik for jobansøgere hos Kromann Reumert | Kromann Reumert

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kromann Reumert



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
Job type
Full-time job
Placement
Greater Copenhagen
Education
Law
Social Sciences
Work area
Consulting & Support
Law
Get latest jobs before others

Kromann Reumert at a glance


Kromann Reumert
Kromann Reumert
Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.

Geography
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Logo: Kromann Reumert
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Our people

500

employees with higher education

Unsolicited applications

We are happy to receive unsolicited applications


Latest tweets
Facebook feed

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.