Get latest jobs before others

Få en unik oplevelse – bliv praktikant hos Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget, Christiansborg


Har du lyst til at lære en masse om EU-politik og samtidig udfordre dig selv fagligt og personligt, så læs videre her.

Folketingets repræsentant ved EU søger en praktikant i foråret 2023 til enheden i Bruxelles. Hovedopgaven er at informere Folketingets medlemmer om aktuelle EU-sager samt at arbejde med interparlamentariske aspekter gennem samarbejde med repræsentanterne fra de øvrige nationale parlamenter.

Som praktikant vil du komme til at arbejde sammen med Folketingets faste repræsentant ved EU. Du vil bl.a. bistå med rapportering fra udvalgsmøder og plenarforsamlinger i Europa-Parlamentet, udarbejdelse af skriftlig information til Folketingets medlemmer og hjælpe med besvarelse af henvendelser fra de øvrige medlemslandes parlamenter. Derudover vil du få en del af ansvaret for den administrative del af Folketingets kontor i Bruxelles.

Vi forventer at du:

  • Er i gang med en samfundsvidenskabelig/juridisk uddannelse.
  • Har et grundigt kendskab til EU’s opbygning og beslutningsprocesser samt interesse for at arbejde med EU.
  • Har gode evner til at formulere dig både skriftligt og mundtligt.
  • Har gode engelskkundskaber (franskkundskaber er en fordel).
  • Har flair for it.

Vi lægger vægt på, at du er serviceminded, generelt velorienteret og interesseret i samfundsforhold.

Vi kan på den anden side tilbyde et spændende internationalt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et lille men engageret team af medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Folketinget yder enten et månedligt tilskud til konkrete udgifter forbundet med opholdet (tilskuddet forudsætter, at der foreligger dokumentation for de afholdte udgifter) eller – hvis du ikke er berettiget til SU – en løn, der udgør 7.900,00 kr. pr. måned (31. marts 2012-niveau), svarende til en aktuel aflønning på 8.985,55 kr. pr. måned (skattepligtig).

Du vil blive ansat i perioden fra den 1. februar 2023 til den 31. juli 2023 med mulighed for forlængelse.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Folketinget bidrager med en flybillet i forbindelse med udrejse/hjemrejse. Du skal selv sørge for bolig i Bruxelles.
Inden afrejsen til Bruxelles vil den nye praktikant skulle gennemføre et kort introduktionsforløb i Det Internationale Sekretariat i Folketingets Administration på Christiansborg, som vil foregå over 2-3 dage ultimo januar eller primo februar 2023.

Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Folketingets faste repræsentant Klaus Andersen, tlf. +45 6162 3084, e-mail:  eller til praktikant Rikke Abildgaard Ryberg, tlf. +45 6162 3580, e-mail: .

Ansøgning skal ske elektronisk via dette link.

Ansøgningsfrist: fredag den 7. oktober 2022, kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 43 i Folketinget.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 October 2022
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
Job type
Internship
Placement
Abroad (other)
Education
Administration
Economics & Auditing
Humanities
Language, Media & Communications
Law
Social Sciences
Strategy, Org. & Leadership
Work area
Administration
Communications & Media
Data & Analytics
Economy & Management
Internet & Multimedia
Law
Organizations & Associations
Politics & Society
Get latest jobs before others

Folketinget, Christiansborg at a glance


Folketinget, Christiansborg
Folketinget, Christiansborg
Den primære opgave for de cirka 467 medarbejdere i Folketingets Administration er at skabe rammerne for, at folketingsmedlemmerne kan koncentrere sig om deres politiske arbejde i Folketinget

Geography
Christiansborg
1240 København K
Logo: Folketinget, Christiansborg
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.




https://jobbank.dk/en/job/2127770//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.