Advokatfuldmægtig til persondata- og markedsføringsret, København
Kromann Reumert
Vi søger en nyuddannet jurist, der har lyst til at arbejde med persondata, IP/markedsføringsret og forbrugeraftaleret. Som advokatfuldmægtig kommer du med ind i kernen af spændende sager og får ansvar på en måde, hvor du skal strække dig på tæer for at nå i mål, men hvor dine inspirerende kollegaer altid står klar med sparring og hjælp til din udvikling.
Lokation
København
Amalie er ny advokatfuldmægtig. Se med.
Forvent en karriere med ansvar, der vokser
Hverdagen i Kromann Reumert er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, som betyder meget for vores klienter og medarbejdere, og som sætter et aftryk på samfundet. Persondata- og markedsføringsretten er områder i hastig udvikling og af stigende betydning i en lang række sammenhænge, og reguleringen kan være svær at navigere i. Det hjælper vores specialister dansk og internationalt erhvervsliv med.
Læs mere om vores rådgivning.
Du får mulighed for at specialisere dig og få erfaring med og indsigt i hele området. Du kommer til at styrke dit internationale fokus, da en stor del af reguleringen på området stammer fra EU. Meget af dit arbejde vil derfor foregå på engelsk. Men bare rolig, du vil modtage engelskundervisning, så du er klædt på til opgaverne, og hjælpen er aldrig længere væk end nabokontoret.
Vi forventer, at din karakter er lige så god som dine karakterer
Du er ved at færdiggøre eller har afsluttet din cand.jur. Du ligger i toppen af din årgang, både på din bachelor og på din kandidat, og du formår at skabe gode relationer.
Derudover forventer vi, at du:
- glæder dig til at få lov til at vise, hvad du kan
- ikke er bange for at tage ansvaret for betydningsfulde opgaver og sager
- bliver motiveret af de daglige udfordringer.
Vi skaber værdi gennem ansvar og samarbejde. For hinanden, for vores klienter og for samfundet. Vi forventer derfor, at du har et solidt, fagligt fundament, og at du tager ansvar for egen udvikling. Det er dog samarbejdet, der løfter, og vi arbejder som ét team på tværs af specialer og kontorer.
Vi ønsker at overgå dine forventninger til livet som advokatfuldmægtig
I Kromann Reumert sætter vi standarden. Sammen. Derfor prioriterer vi din kontinuerlige udvikling og trivsel gennem vores udviklings- og balanceprogram EXPECT. Du gennemgår et forløb med plads til at udvikle dig fagligt og personligt fra dag til dag og fra sag til sag – og vi har en klar ambition om at give dig Danmarks bedste udviklingsforløb for advokatfuldmægtige, så du kan blive en dygtig, selvstændig og tillidsskabende rådgiver for vores klienter. Du må gerne have lige så høje forventninger til os, som vi har til dig.
Vi tror på, at et stærkt sammenhold gør os til bedre rådgivere. Derfor vægter vi vores mange sociale aktiviteter højt, eksempelvis fælles sportsarrangementer, julefrokost, afdelingsarrangementer, vores årlige virksomhedstur og meget mere. Alt det glæder vi os allerede til at fortælle dig meget mere om.
Sådan ansøger du – og får svar på dine spørgsmål
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiter Christian Linholdt på telefon 38 77 11 31.
Vi har brug for dig til 1. februar 2023. Vi behandler derfor ansøgninger løbende og opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV samt karakterudskrifter.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Privatlivspolitik for jobansøgere hos Kromann Reumert | Kromann Reumert
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: