Get latest jobs before others

UX Design Specialist

DEIF A/S



For at finde den rette kandidat til denne stilling bruger DEIF en alternativ rekrutteringsmetode: blind rekruttering. Derfor vil vi gerne have dig til at besvare fire jobspecifikke spørgsmål i stedet for at sende os en normal ansøgning. Det betyder også, at vi heller ikke skal bruge dit CV i første omgang, og derfor beder vi dig venligst udelade al personlig information (navn, køn, nationalitet, osv.) og dine tidligere ansættelser i besvarelsen.

Vi anvender blind rekruttering for at reducere bias i rekrutteringsprocessen og udfordre os selv, med det overordnede mål at fremme mangfoldighed og inklusion i vores virksomhed samt forbedre kandidatoplevelsen.

Har vi vakt din nysgerrighed? Så læs mere om denne interessante stilling og rekrutteringsproces nedenfor.

Lige nu søger vi en UX Design Specialist til vores specialistteam i R&D
For at styrke vores brand og vores kommunikation af DEIF som værende førende inden for styringsløsninger til decentraliseret elproduktion, arbejder vi på forbedringer, der gør, at vores digitale touch points, f.eks. vores cloudløsninger, konfigurationsværktøjer og displayløsninger, bliver endnu mere sammenhængende grafisk og interaktionsmæssigt, samt at vores branding bliver bragt mere tydeligt i spil. Derfor søger vi nu en ekstra kollega til DEIF’s specialistteam i softwareorganisationen i R&D, som i øvrigt består af eksperter inden for arkitektur og test.

Som UX Design Specialist vil du spille en væsentlig rolle i forhold til retningen for vores interaktionsdesign og betjeningsmæssige udtryk i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive involveret i udviklingsprocessen helt fra den tidlige konceptualiserings- og idéfase, i tæt samspil med Product Management, og hele vejen gennem implementering og validering.

Dit ansvar vil bl.a. være at:

  • Omdanne forretnings- og kundebehov til værdiskabende produkter gennem inspirerende, intuitive og visuelt appellerende brugerflader.
  • Udarbejde prototyper og deltage i afsluttende verifikation af nye produktkoncepter
  • Fungere som bindeled mellem forretning og udvikling, fra konceptualisering til implementering.
  • Sikre løbende test og forbedring af design i samarbejde med udviklere
  • Guide kolleger, herunder både udviklere og andre designere, og sikre løbende forbedringer i designet.

Foruden en spændende hverdag fyldt med udfordrende opgaver, tilbyder vi et professionelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, selvstændighed og medindflydelse er nøgleord.

Vores forventninger til dig
Foruden din tekniske viden om og passion for interaktionsdesign besidder du en fantastisk drivkraft og er ivrig efter at få tingene til at ske i samarbejde med andre mennesker med forskellige kompetencer og baggrunde. Du motiveres af at skabe den gode brugeroplevelse og kan bidrage med nye ideer og evner at tænke ud af boksen, når udfordringerne kræver det. Vigtigst af alt er du passioneret for dit fag og er parat til at suge viden til dig og dele den med andre!

Vi værdsætter forskelligheder og opfordre alle kvalificerede talenter til at søge jobbet – så hvis dette job appellerer til dig og du tror på, at du kan bidrage til vores ønske om at levere verdens bedste og mest pålidelige styringsløsninger for at skabe en mere bæredygtig fremtid, så følg instruktionerne herunder.

Søg jobbet ved at besvare nedenstående spørgsmål
Vi stræber efter at undgå bias i rekrutteringsprocessen og derfor modtager vi ikke CV'er, men beder i stedet om, at du besvarer nedenstående spørgsmål uden at inkludere personlige oplysninger.

  • Hvad er vigtigst for dig i rollen som UX Design Specialist?
  • Beskriv en udfordrende situation fra et tidligere UX-projekt og forklar, hvordan du håndterede den for at sikre en vellykket implementering af designet?
  • Hvordan vil du håndtere samarbejdet mellem forretning og udvikling og sikre, at brugerfladerne ikke kun indfrier de tekniske krav, men også skaber værdi for slutbrugeren?
  • Hvordan vil du sikre løbende test og forbedring af designet i samarbejde med udviklere og andre interessenter?

Hvad kan du forvente af DEIF?
Vi kan tilbyde dig et job i en organisation hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at opnå succes. Selvom DEIF er en global virksomhed med kolleger i mange forskellige lande, er vi forenet i et stærkt ønske om at gøre det bedste for vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Vi tilbyder et professionelt arbejdsmiljø med fokus på løbende læring, selvstændig opgaveløsning og udstrakt samarbejde. I dagligdagen tilbyder vi fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage.

DEIF er meget optaget af social ansvarlighed og samfundsansvar, og vi har et helt særligt fokus på bæredygtighed. Vi har derfor indført vores eget etiske regelsæt (Code of Conduct), der bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

”Vi vil gerne klæde dig godt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig her et gratis online-kursus med det vigtigste, du skal vide for at komme i betragtning til jobbet. Træningen tager ca. 30 min at gå igennem – og du kan let plukke i de enkelte emner udfra dit behov. Vi vil nemlig gerne gøre det nemt for dig at lykkes bedst muligt – allerede INDEN du bliver ansat. Klik her og sign-up til vores Ansøger-træning: https://hrcaseforum.simplero.com/page/185497-deif-ansoeger

Afdeling: Frisenborgvej 33, Skive

Lokation: Skive

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DEIF A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Openli

Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DEIF A/S

Frisenborgvej 33, 7800 Skive

DEIF-koncernen blev etableret i Danmark i 1933 og er i dag verdensførende på det globale marked for grønne, sikre og pålidelige styringsløsninger til decentraliseret elproduktion til land og til vands. Sagt lidt mere enkelt, så sørger vi med andre ord for, at strømmen aldrig går.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2490796//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.