Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Short Term Energy Trading

EWII A/S



Drømmer du om en karriere inden for Trading? Og er du en natteravn som kan tage selvstændige beslutninger i de sene timer? Hvis det lyder som noget for dig, så er du måske vores nye kollega i Short Term Trading.

Drømmer du om en karriere inden for Trading? Og er du en natteravn som kan tage selvstændige beslutninger i de sene timer? Hvis det lyder som noget for dig, så er du måske vores nye kollega i Short Term Trading.
Fart på din karriere
Energimarkedet er i konstant udvikling og har vist sig for hele verden at være uhyre uforudsigelig. Med voldsomt fluktuerende elpriser er behovet for stabilitet i det danske og europæiske elnet kun blevet større. Vi forsøger at skabe den stabilitet. I Trading handler vi på det europæiske engrosmarked, hvor vi flytter fysisk strøm fra områder med overskud til områder med underskud.

Du bliver ansat i vores Short Term Trading team, hvor du får mulighed for selv at handle på børsen og få et unikt indblik i livet som Trader. Vi tilbyder et job med en stejl læringskurve, hvor du får en god basisforståelse for energibranchen og dét at være trader. Som studentermedhjælper hos EWII får du dermed chancen for at finde ud af, om børsnoterede energihandler, komplekse energimarkeder og forbrugsfleksibilitet giver mening for dig og din fremtidige karriere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Handel på børsen Nordpool
  • Overvågning af de fysiske energimarkeder
  • Analyseopgaver relateret til energimarkedet

Du vil få en grundig on-boarding af mere erfarne Tradere i dine opgaver, processer og it-systemer. I takt med at du bliver tryg i dine arbejdsopgaver, får du mere frihed under ansvar, og du vil få mulighed for at få sparring på og afprøve egne analyser i praksis.

Short Term Trading består af i alt 15 medarbejdere, heraf 8 studentermedhjælpere og 6 Tradere. Du vil få reference direkte til Afdelingslederen af Short Term Trading.
Stillingen er på ca. 15 timer gennemsnitligt om ugen. Timerne vil være placeret fra 22-07 og over hele døgnet i weekenden. Det kræves at du kan arbejde hjemmefra, da størstedelen af arbejdet vil foregå som fjernarbejde.

Din baggrund og personlighed
Du er formentlig lige startet på kandidatuddannelsen, eller er godt i gang med en bachelor inden for erhvervsøkonomi, økonomi, matematik eller som ingeniør.

Som person har du et analytisk og pligtopfyldende mindset. Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og engageret, og værdsætter et godt kammeratskab. For at få succes i jobbet evner du at træffe selvstændige beslutninger, du er handlekraftig og grundig i dit arbejde. Du har flair for IT-systemer og har kendskab til min. et af følgende: VBA, Matlab, SQL, R eller Python.

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores ca. 750 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.
Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på. I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Mathias Damgaard Pedersen, Afdelingsleder for Short Term Trading, på [email protected]. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du følge med på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.

Ansøg nu

Kontakt

  • Mathias Damgaard Pedersen
  • Head of Short Term Trading
  • +45 20499028

Ansøgningsfrist

  • Hurtigst muligt

Hvor

  • Trading

Attraktiv arbejdsplads, meningsfuldt arbejde og rummelig kultur
EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at EWII A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


EWII A/S

Kokbjerg 30, 6000 Kolding

Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os. Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2547676//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.