Get latest jobs before others

Udviklingsorienteret leder til Ressourceteam Dagtilbud fra 1. december

Sønderborg Kommune



Vi forestiller os en leder, der har fokus på teamsamarbejde både internt/eksternt og som kan bidrage til at understøtte de inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud. Vi ønsker en leder, der med engagement og stærke kommunikative kompetencer, kan skabe en tydelig retning og omsætte overordnede mål til praksis.

Som person er du kendetegnet ved at kunne skabe et nærværende ledelsesrum med en lyttende og dialogbaseret ledelsesstil og hvor kendskabet til medarbejderne kan fastholde høj faglighed og sikre sammenhængskraft samt god trivsel i hverdagen.

Om Ressourceteam Dagtilbud
Ressourceteam Dagtilbud er forankret sammen med PPR og Børne- og Ungerådgivningen i Børn og Familieafdelingen. Du vil blive leder af ca. 34 kompetente medarbejdere, der med forskellige pædagogiske kompetencer er blevet sammenlagt til et ledelsesområde i starten af 2023. Medarbejderne har deres daglige arbejde rundt i kommunens daginstitutioner, så du vil være leder på distance.

Medarbejderne arbejder med flersprog, inklusionsrettede forløb, med grupper af børn samt med individuelle handleplaner på konkrete børn i tæt samarbejde med dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere. Udgangspunktet i indsatserne er praksisnær og specialpædagogisk vejledning, så børnefællesskaberne understøttes i almenområdet og alle børns deltagelsesmuligheder sikres. Det er et stort fagområde, og vi er derfor optaget af at udnytte hinandens faglighed bedst muligt, til glæde for børnene.

Vores faglige afsæt og børnesyn tager udgangspunkt i:

”At børn er mere ens end forskellige”

”At alle børn gør det rigtige, hvis de kan. Hvis ikke de kan, er det de voksnes ansvar at gøre noget anderledes”.

På baggrund af vores Børn og Ungepolitik samt den politisk besluttede ”Kvalitet i dagtilbud og skole – en helhedsplan for Børn og Uddannelse” arbejder vi målrettet med etablering af mellemformer og er inspireret af specialpædagogiske principper fra f.eks. Sunshine Circle, Co-Teaching og NEST. Som leder skal du være indstillet på at fortsætte den faglige udvikling og retning.

I Børn og Familie tager vi afsæt i en systemisk tilgang og har i arbejdet med børn og deres familier fokus på en relationel, ressourceorienteret og anerkendende tilgang. Vi vægter at alle børn har et lærings- og udviklingsperspektiv og ser børn og forældre som naturlige og væsentlige samarbejdspartnere.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Indgå i teamudviklende lederfora i Børn og Familie
  • Personaleledelse, der bl.a. sikrer medarbejderindflydelse
  • Koordinere medarbejdernes funktioner og arbejdsopgaver i samarbejde med faglige koordinatorer
  • Praksisnær pædagogisk sparring til medarbejderne
  • Tilrettelægge kompetenceudvikling
  • Repræsentere området i diverse interne/eksterne fora
  • Deltage i visitationsudvalget for specialpædagogisk bistand på førskoleområdet

Vi forventer:

  • Du er uddannet pædagog og har erfaring med ledelse, gerne suppleret med lederuddannelse på diplom niveau
  • Du har erfaring med eller har mod på personaleledelse på distance
  • Du har erfaring med det almene børneområde
  • Du har indsigt i inklusionstænkning og specialpædagogiske bistand i dagtilbud
  • Du kan navigere i et komplekst arbejdsfelt, med mange samarbejdspartnere, pædagogiske kontekster, interesser og kulturer
  • Du kan inspirere og facilitere udviklingsmuligheder i overensstemmelse med efterspørgsel, kommunens fokusområder og politiske strategier
  • Du er åben, nysgerrig og udstyret med et godt humør

Vi tilbyder:

  • Fagligt dygtige og samarbejdsorienterede medarbejdere
  • En tværfaglig og udviklingsorienteret organisation
  • Et udviklende lederfora på tværs af afdelinger
  • En tæt dialog med nærmeste leder
  • Et job, som du kan være med til at præge og udvikle
  • En organisation med fokus på lederudvikling

Løn er i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Børn, Unge og Familieenheden, Ditte Randal-Lund, tlf.: 27906232, mail: [email protected].

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes til: Sønderborg Kommune, Børn, Uddannelse og Sundhed, Jyllandsgade 36, 6400 Sønderborg, senest den 22. oktober 2024. Første samtale afholdes den 30. oktober 2024.

Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer og børne- og straffeattest.

Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

Lokation: Region Syddanmark

Ansøgningsfrist: 22 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sønderborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2655227//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.