Bliv praktikant hos Simon Kollerup og Sara Emil Baaring i foråret 2025
Socialdemokratiet
Kan du gøre Christiansborg mere insta-venligt? Og er det dig, der kan løfte politikernes kommunikation på de sociale medier, så flere deltager i den digitale dialog?
Så er du måske den oplagte kandidat til vores praktikforløb med erkendtlighed.
Praktikforløb helt tæt på den politiske magt
Som praktikant hos Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, og vores folkeskoleordfører, Sara Emil Baaring, står du over for et intenst semester med et væld af unikke oplevelser og erfaringer fra Christiansborgs gange. Samtidig får du et netværk, som du vil kunne få gavn af resten af din professionelle karriere. Christiansborg er et sted, hvor tingene går stærkt, og hvor du finder de dygtigste mennesker inden for kommunikation, politisk analyse og strategi. Med Borgen som praktiksted kan du blive klogere på, hvordan du bruger kompetencerne fra dit studie i praksis.
Der er fokus på din udvikling
Praktikforløbet bliver skræddersyet til dig og din uddannelsesprofil med løbende sparring undervejs. For os er det vigtigt, at du under praktikforløbet får erfaringer og tilegner dig praktiske evner, som du ikke ville få på et almindeligt semester på studiet.
Målet med praktikforløbet er at klæde dig godt på til en fremtidig karriere med værdifulde erfaringer og afprøvning af dine kompetencer i rygsækken. I løbet af din praktikperiode vil du derfor deltage i det daglige arbejde i det politiske maskinrum med vores to folketingsmedlemmer, Simon Kollerup og Sara Emil Baaring. Der vil være særligt fokus på kommunikation, SoMe-rådgivning og -produktion. Du vil samtidig komme tæt på lovgivning, mediehåndtering, politikudvikling, kampagner, kommunikation og analyse. Alt sammen en del af de folkevalgtes hverdag.
Det kan for eksempel indebære:
- Producere indhold til vores sociale medier
- Planlægning og afvikling af besøg og events.
- Dybdegående analyse af Instagram, YouTube, hjemmeside m.m.
Du vil få mulighed for at samarbejde med Socialdemokratiets kampagneafdeling om digitale udviklinger, kampagne og nye initiativer.
Der lægges hos os vægt på, at dine opgaver er alsidige, lærerige og har relevans for din uddannelse.
Ansøgningsfrist
Vi søger en praktikant til forårssemesteret 2025. Ansøgningsfrist d. 2. december 2024 med løbende samtaler.
Det er en forudsætning, at praktikforløbet kan meritoverføres til en relevant videregående uddannelse. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksamener og universitetsopgaver.
Ansøgninger modtages løbende, og der vil løbende blive afholdt samtaler.
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du meget velkommen til at ringe til HR-konsulent Emma Falk Larsen på tlf. 61 62 51 98.
Netværk og socialt sammenhold
Som praktikant hos os bliver du en integreret del af det socialdemokratiske hold, der til dagligt er med til at forme fremtidens Danmark. De relationer, du skaber hos os, vil danne rammen om et fagligt netværk, du vil kunne have gavn af resten af din professionelle karriere.
Som praktikant bliver du også automatisk medlem af Socialdemokratiets studenter- og praktikantforening ”S-tudenterforening”, der er drevet frivilligt af partiets studenter og praktikanter, og som i løbet af semestret afholder sociale arrangementer.
Afdeling: Socialdemokratiet
Ansøgningsfrist: 02 December 2024
Placering: 1218, København, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: