Get latest jobs before others

Vil du med på eventyr i et børnehus sammen med Theo og hans venner? Theo mangler en robust, kreativ og aktiv hjælper - 3 dage i ugen i Ølstykke

Olivia Danmark



Elsker du børnehavelivet men alligevel også holder af at arbejde 1:1, så har du det bedste fra begge verdener her, sammen med skønne Theo.

Theo er 4 år gammel og har muskelsvind. Theo bor i Ølstykke, hvor han også går i børnehave. Det er her i børnehaven Theo får brug for en hjælper, som har mod på at lege, være kreativ og samtidig kunne være en hjælpende hånd.

Opgaven:
Din opgave går ud på at være Theos arme og ben og støtte ham og være behjælpelig, så Theo kan deltage i lege med vennerne i børnehaven. Theo deltager på lige fod i børnehaven med de andre børn og til samlinger og øvrige aktiviteter i gang sat af pædagogerne på stuen, er det din opgave at kunne træde tilbage, blot og observere og stå til rådighed, hvis behovet for hjælp skulle opstå. Du skal kunne være behjælpelig med personlig pleje, når Theo har været på toilet. Nogle ting klarer han selv, andet har han behov for hjælp til.

Udover el kørestol (udendørs), manuel kørestol (indendørs) og ståstativ benytter Theo også benskinner, korset og knæbeskytter, hvilket også bliver din opgave at skulle tage af og på og løfte ham op og ned af.

Om dig:
Vi søger en aktiv og robust person med en naturlig tilgang til igangsættelse af lege og samtidig kunne inddrage de andre børn i legen sammen med Theo. Det er derfor vigtigt at du som hjælper også kan rumme de andre børn.

Så er du en person som hviler i dig selv og har en naturlig og positiv tilgang til det at være observatør samt kunne træde til i situationer hvor der skal hjælpes til, så er dette helt klart jobbet for dig.

Du behøver ingen faglig relevant baggrund, men det er dog en kæmpe fordel at have kendskab til arbejdet med muskelsvind og de forskellige hjælpemidler der bruges.

Arbejdstider:
Stillingen er på 20 timer om ugen fordelt ud på 3 dage, mandage, onsdage og fredage. Du møder op i Theos børnehave kl. 8.45 og har fri igen kl. 15.15.

Løn og ansættelsesvilkår
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og får løn svarende til erfaring og kompetencer. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.

I denne stilling ansættes du som udgangspunkt på løntrin 19 som svarer til 171,64kr.

Ansøgning
Ansøg stillingen allerede i dag - vi kalder løbende til samtale, og ansætter når den rette kandidat er fundet. Ansættelsen vil først være fra januar, nærmere præcist mandag i uge 2.

Det vil være muligt efter aftale at komme på et uformelt og uforpligtende besøg i børnehaven, såfremt man har lyst til at se stedet og møde de søde pædagoger som hver dag er sammen med Theo.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling: Hørkær 20, 2. sal, Herlev

Lokation: Hovedstadsområdet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Olivia Danmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Olivia Danmark

Hørkær 20, 2. sal,, 2730 Herlev

Olivia Danmark er en af landets største private udbydere af hjælpe- og støtteordninger til børn og voksne. Siden 2004 har Olivia Danmark arbejdet målrettet på at levere livskvalitet og yde praktisk hjælp og støtte til borgere, der har svært ved selv at klare hverdagen på grund af en sygdom, handicap, hjerneskader eller andre fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2687789//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.