Afdelingsleder Detailpakkeri aftenhold
Danpo A/S
Vil du være med til at stå i spidsen for driften af et højteknologisk detailpakkeri, hvor kvalitet, leveringssikkerhed og medarbejdertrivsel er i fokus? Har du ligeledes lyst til at blive udfordret på det du leverer? Så har vi den rette stilling.
Danpo Aars søger en Afdelingsleder til aftenhold i Detailpakkeri. Her bliver du en del af et ledelsesteam med 2 Afdelingsledere, 6 Driftsassistenter og en Ferskvarechef. Pakkeriet kører op til 7 linjer og pakker på ugebasis ca. 550.000 bakker fersk kød til de danske detailbutikker.
Udover detailteamet bliver du en del af Operation Aars, som består af mange faggrupper, herunder slagteri, produktion, teknik og kvalitet, som alle har reference til Produktionsledelsen. Du bliver her en del af et team, der hver dag arbejder med at sikre et højt niveau i produktionen i forhold til både medarbejderpleje, udvikling og optimering.
” jeg søger en Afdelingsleder, der med godt humør driver afdelingen ansvarligt i alle henseender og samtidigt tør udfordre mig og kollegerne” siger Ferskvarechef Ahmed Mohamed.
Arbejdsopgaver som Afdelingsleder i Detailpakkeri og i samarbejde med dine øvrige kolleger er blandt andet:
- Personaleledelse for 30 – 40 medarbejder på aftenhold
- Bemandingsplanlægning, herunder uddannelse og kompetenceudvikling for at sikre optimal drift
- Daglig godkendelse af tidsregistreringer
- Kvalitet – HACCP og egenkontrol
- Daglig opfølgning på KPI’er som effektivitet og udbytte
- Factbird – fokus på driftsflow
- Afdelingens arbejdsmiljø i samarbejde med HSE/AMR
- Afholdelse af afdelingsmøder og tavlemøder
Det rette match for et succesfuldt samarbejde:
- Du har erfaring med ledelse
- Du er fleksibel og har en praktisk tilgang til at løse opgaver
- Du trives i et højt tempo og sætter en ære i at holde deadlines
- Du besidder et godt overblik og arbejder struktureret
- Du er en god rollemodel for dine kolleger og bidrager aktivt til god trivsel i afdelingen
- Du mestrer Office-pakken og kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale
Yderligere er det af stor betydning, at du har et højt energiniveau med et stort drive og gerne med lignende erfaring fra tidligere job. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor produktion, eller hvis du har en baggrund indenfor fødevareindustrien.
Udover en fleksibel og attraktiv arbejdsplads med mangeartede opgaver, så tilbyder vi ligeledes vores medarbejdere en række medarbejdergoder til fri afbenyttelse. Her kan vi blandt andet nævne vores kantineordning, frugtordning og ikke mindst vores padelbaner, som er frit tilgængelig på vores lokationer i hhv. Aars & Farre. Her kan du slå et slag med en kollega eller invitere et hold venner forbi til en duel.
Træd ind i en stilling med kød på
Som en del af en stor koncern er Danpo en international arbejdsplads, hvor der er fokus på dyrevelfærd, sundhed og gode produkter. Hvis du vil have et indblik i vores kultur og vores dyrevelfærd, kan du her læse om vores familiegårde og se vores Danpo film "Vi er Danpo"
Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling:
Tykhøjetvej 44, Farre,, Give
Lokation: Aars
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: