Get latest jobs before others

Rekrutteringspartner

Metroselskabet & Hovedstadens Letbane



Brænder du for rekruttering og employer branding? Har du lyst til at være en del af et miljø og en kultur båret af stor ambition, innovation og høj faglighed? Så er det måske dig, vi netop nu leder efter som vores nye Rekrutteringspartner.
Som en del af vores forretningsstrategi frem mod 2026 er vi i Metroselskabet i gang med en ambitiøs udvikling af organisationen med større fokus på blandt andet bæredygtighed, innovation, sikkerhed og digitalisering. Vi er et selskab, hvor barren sættes højt, og som er præget af stor faglighed.

Som vores nye rekrutteringspartner vil du være den primære ansvarlige for alle husets rekrutteringer i tæt samarbejde med vores teamchefer og enhedschefer.

Du vil blive en del af teamet People & Organisation, som hører under enheden Organisation, Safety & Environment (OSE). Enheden består af ca. 30 medarbejdere, hvoraf dit team udgør 8 dygtige kolleger, der spænder bredt rent fagligt fra HR-administration og drift til HR-udvikling. Vi er stolte og engagerede i vores arbejde og sætter en stor ære i at understøtte forretningen indenfor områder som bl.a. juridisk sparring, trivsel, ledelsesudvikling og strategisk kompetenceudvikling. I teamet samarbejder og sparrer vi på tværs. Vi har travlt, men der er altid plads til et godt grin og til at hjælpe hinanden, og det er vigtigt for os alle at værne om hinanden, både socialt og personligt.

Dine opgaver
Du vil få ansvar for hele rekrutteringsprocessen, hvor du, med høj professionalisme, forventes at yde faglig sparring til vores ledere, herunder:

  • Strategisk sparring vedr. jobprofil og tilrettelæggelse af rekrutteringsproces
  • Skrive den skarpe og målrettede jobannonce
  • Opsætning og annoncering af job på egen hjemmeside via vores rekrutteringssystem Emply, LinkedIn og øvrige relevante kanaler
  • Udvælgelse af kandidater i samarbejde med den ansættende leder
  • Deltage i jobsamtaler og give testtilbagemeldinger
  • Search på LinkedIn ved svære rekrutteringer
  • Yde lønsparring
  • Employer branding i samarbejde med Kommunikation, hvor du vil få ansvar for udarbejdelse af relevant employer branding indhold til vores messestand og generelt være ansvarlig for husets deltagelse på relevante jobmesser

Rekrutteringer udføres altid i samarbejde med vores ledere, og du får derfor et tæt samarbejde med selskabets øvrige medarbejdere og et hurtigt kendskab til hele organisationen. Vi er en international arbejdsplads, og derfor vil nogle af rekrutteringerne foregå på engelsk.

I perioder vil rekrutteringer fylde stort set hele din tid, og du vil kunne trække på hjælp og støtte fra en HR-kollega. Omvendt forventes det også, at du i travle perioder vil skulle yde hjælp til dine HR-kolleger.

Din profil

  • En skarp pen og erfaring med at skrive jobannoncer
  • Erfaring med at give testtilbagemeldinger. Vi bruger People Test Person (PTP). Certificering og kendskab til dette værktøj er derfor et plus, men ikke et krav
  • Solide samarbejds- og kommunikationsevner, som du bruger både internt og i samspil med vores kandidater
  • Fokus på at lykkes sammen med dine kolleger. En grundlæggende nysgerrighed, så du er ajour med markeds- og branchetendenser, og derigennem bidrager til effektive rekrutteringsprocesser, både internt i Metroselskabet - og set fra kandidatens perspektiv
  • Er vant til at arbejde med og rapportere på rekrutteringsdata med henblik på at målrette og følge op på indsatser indenfor employer branding, rekruttering, D&I mm.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med fleksible og attraktive ansættelsesvilkår, løn efter kvalifikationer samt dygtige kolleger. I Metroselskabet bliver du del af en relativ lille organisation, hvor du og dine 400 kolleger løser en opgave med stor samfundsmæssig betydning: At levere Metro og Letbane i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab med komplekse opgaver, gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning.

Ansøgningsfrist er den 3. december. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så du kan med fordel søge hurtigt. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Margot Brabrand på tlf. 7242 4514.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Metroselskabet & Hovedstadens Letbane



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Metroselskabet & Hovedstadens Letbane

Metrovej 5, 2300 København S

Metroselskabet er et transport-, udviklings- og anlægsselskab. Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af Københavns Metro og anlægger nye metrolinjer.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2692928//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.