Get latest jobs before others

Allerød kommune søger en psykolog

Allerød Kommune



Vi er så heldige, at vi har fået mulighed for at ansætte en psykolog mere til vores tværfaglige enhed PPR og Sundhedspleje under Skole og Dagtilbud i Allerød. Vi søger en psykolog 32 timer ugentligt til en fast stilling pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt.

Tror du på inklusion som vejen frem mod større trivsel og udvikling for børn?

Har du lyst til at medvirke til at udvikle alsidige læringsmiljøer i kommunens skoler, dagtilbud og specialtilbud. Har du lyst til at arbejde med rådgivning af og sparring med børn og unge, deres forældre samt de voksne i deres nære miljøer i et tæt tværfagligt samarbejde? Brænder du for arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber? Trives du godt i arbejdet med udviklingsopgaver? Så er dette job lige noget for dig.

Allerød Kommune arbejder ambitiøst og målrettet for tværfaglige løsninger omkring børnene og deres familier. Vi har samlet betjeningen af dagtilbuds- og skoleområdet (0-18 år) i PPR og Sundhedspleje, der omfatter psykologer, fysioterapeuter, konsultative pædagoger, logopæder og sundhedsplejersker samt ledelse og administration.

Psykologteamet består af ni psykologer. Du vil blive en del af psykologteamet samt en del af et tværfagligt team.

Sammen med kolleger i PPR og Sundhedspleje samt samarbejdspartnere på skoler og dagtilbud skal du arbejde for at bidrage til, at Allerød Kommunes Fælles Børne- og Læringssyn lever i praksis. Dette gør vi målrettet gennem tværfaglige og tidlige indsatser. Vi tager afsæt i den løsningsfokuserede tilgang og arbejder ressourceorienteret med fokus på opgaven i et tæt tværfagligt samarbejde. Du kan læse mere om Det fælles børne- og læringssyn.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Vi beskæftiger os primært med

  • Rådgivning, sparring og procesfacilitering af skoler og institutioner i et tværfagligt og samskabende samarbejde omkring udvikling af læringsmiljøerne
  • Understøtte skoler og institutioners kapacitetsopbygning omkring inkluderende praksis
  • Rådgivning og vejledning af børn, unge og deres familier
  • Udviklingsarbejde og konsultative forløb
  • Pædagogisk psykologiske vurderinger
  • Supervision

Vi tilbyder:

  • En værdibaseret organisation, hvor der er rum til udvikling og nye tanker.
  • Faglige udfordringer og udviklingsmuligheder. Psykologerne gennemfører aktuelt specialiseringsmodulerne i pædagogisk psykologi sammen med andre kommuner.
  • Intern og ekstern supervision mhp. autorisation.
  • Et godt kollegialt arbejdsmiljø med både nyuddannede og meget erfarne psykologer med fælles base på rådhuset samt kontor på skolerne.
  • Et spændende, udfordrende og alsidigt job, varierende mellem selvstændig tilrettelæggelse og tæt samarbejde med andre faggrupper.
  • Dygtige og engagerede kolleger med høje faglige ambitioner og en uhøjtidelig tilgang til opgaverne.
  • Praksisnær opgavevaretagelse med tilstedeværelse i institutioner og skoler.

Vi søger en kollega som:

  • er cand. psych. eller cand. pæd. psych.
  • har erfaring med og interesse for skole- og dagtilbudsområdet
  • har ønske om at medvirke til de forandringsprocesser der er i gang omkring PPR’s rolle
  • har erfaring med og lyst til fortsat at arbejde med udviklingsopgaver og sparring i praksisfeltet
  • har indsigt i og interesse for det tværfaglige samarbejde
  • er åben og imødekommende med et ressourceorienteret menneskesyn
  • er kreativ, visionær, fleksibel og udviklingsorienteret
  • har et organisatorisk blik og kan navigere, tålmodigt, vedholdende og robust med forandringsprocesser over tid
  • har en god portion humoristisk sans

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte Teamleder for psykologerne Mette Wolf Pedersen på 24 97 08 18. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest mandag den 9. december 2024. OBS: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 11. december 2024 fra om morgenen, så vær opmærksom på at invitationer til samtaler vil ske med kort varsel i løbet af tirsdag den 10. december. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Skole og Dagtilbud

Ansøgningsfrist: 09 December 2024

Placering: Bjarkesvej 2, 3450, Allerød

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Allerød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Allerød Kommune

Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2693464//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.