Get latest jobs before others

Opslag hos Girltalk.dk

Girltalk.dk



Vil du være med til at skabe bedre pigeliv og udbrede og etablere GirlTalk Fælleskaber på Sjælland?
Er du optaget af mental sundhed og trivsel blandt unge? Trives du med at koordinere og sikre en stabil og struktureret drift? Har du erfaring med, og kan du lide at etablere stærke samarbejder med uddannelsesinstitutioner og kommuner? Så er GirlTalks stilling som projektkoordinator med tilknytning til vores område Frivillighed og Indsatser måske noget for dig.

Vi søger en projektkoordinator til vores sekretariat på Frederiksberg, som tilknyttes indsatsen GirlTalk Fællesskaber - med primært fokus på indsatserne Sisterhood. Som projektkoordinator skal du sikre en solid drift og koordinering og etablere tætte samarbejder med kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Dagligdagen i GirlTalk vil være præget af mange forskellige typer af projektrelaterede opgaver, og du skal være klar på at ’smøge ærmerne op’ og tage fat der, hvor der er brug for det.

Dine hovedarbejdsopgaver vil være koordinering og andre projektrelaterede opgaver. Det betyder at dine opgaver blandt andet indebærer at:

  • være i tæt kontakt med samarbejdspartnere og sikre velfungerende samarbejder med kommuner og ungdomsuddannelser
  • sikre en stabil og professionel koordinering af Sisterhood på Sjælland
  • sikre en struktureret drift ift. opstart, rekruttering og koordinering af Sisterhood
  • bidrage til dataindsamling og evaluering af Sisterhood
  • være ansvarlig for at få nye indsatser integreret og professionelt drevet – understøtte indsatserne administrativt og få udarbejdet flere klare procedurer
  • varetage opgaver relateret til at udbrede kendskabet til indsatserne, herunder oplæg for fagfolk, bidrage til materialeudvikling, opfølgning mv.
  • bidrage til udvikling og koordinering af andre indsatser såsom GirlTalks foredragsindsats
  • evt. bidrage til at sikre det økonomiske fundament ved at udarbejde fondsansøgninger og ansøgninger til kommunale projektmidler
  • samarbejde med det øvrige sekretariat om opgaver relateret til GirlTalks formål og virke.

Dine opgaver vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med teamet for Frivillighed og Indsatser. Teamet er fordelt på GirlTalks lokationer rundt i Danmark, og i det daglige vil du referere til GirlTalks programleder for GirlTalk Fællesskaber på Frederiksberg.

Din profil
Du har erfaring fra en lignende stilling. Du har forståelse for samarbejde med kommunale og eksterne aktører og opsøger de muligheder, der byder sig. Du har flair for og erfaring med projektarbejde og er vant til at skabe synlige resultater. Du holder af at koordinere, og nyder at arbejde struktureret og præcist. Og så er du en stærk kommunikator på skrift og mundtligt – og er vant til eller har mod på at præsentere foran en stor flok.

Du har et højt humør og trives i en hverdag, hvor der i perioder er mange bolde i luften i forbindelse med opstart af Sisterhood. Du holder af at arbejde udviklingsorienteret og starte initiativer inden du kender slutresultatet. Derudover falder det dig naturligt at tage initiativ, være proaktiv og gå forrest.

Det er et plus, ikke et krav, hvis du har kendskab til at samarbejde med erhvervsskoler og kommunale indsatser.

Læs flere

Om rammen for stillingen samt ansøgningsprocessen
Ansættelse: Stillingen er rammesat til 37 timer om ugen og er tidsbegrænset til d. 31. december 2026 med mulighed for forlængelse, afhængig af fremtidige bevillinger.

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er onsdag d. 4. december 2024. Samtaler afholdes d. 9. december 2024 og eventuel 2. samtale afholdes d. 11. december 2024. Ansøgningen sendes til [email protected]. Mærk stillingen: Projektkoordinator GirlTalk Fælleskaber

Tiltrædelse: Ønsket opstart er d. 1. februar 2025.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du rette henvendelse til områdekonsulent, Maria Boldsen, på 24 80 85 88 mellem kl. 9.00 – 10.00 mandag - onsdag. Vi behandler alle ansøgninger lige, uanset om du ringer eller ej.

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, alder, religion og handicap, til at søge stillingen.

Om GirlTalk
GirlTalk er en nonprofit organisation, hvis mission er at forebygge og afhjælpe mistrivsel blandt piger og unge kvinder, styrke deres selvværd og hjælpe dem, der har det svært. Stillingen er placeret på GirlTalks hovedsekretariatet, der ligger i København med 21 ansatte. GirlTalk har også en lokalafdeling i Odense, Aalborg og i Aarhus (opstart 1. januar 2025), som du kommer til at have et tæt samarbejde med. Du kan læse mere på www.girltalk.dk

Du kan downloade opslaget i pdf her.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Girltalk.dk



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Girltalk.dk

Bygmestervej 10, 1. tv., 2400 København NV

GirlTalk er en non-profit organisation, der siden 2004 har arbejdet for at hjælpe piger og unge kvinder mellem 12 og 24 år.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2693814//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.