Socialpædagog til Vega boliger og dagcenter
Gribskov Kommune
Ønsker du at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor alvor og humor går hånd i hånd? Så garanterer vi både høj faglighed, og en hverdag fyldt med smil og gode oplevelser.
Så læs endelig videre!
Du bliver en del af et hold
Du bliver en del af et socialpædagogisk team som sammen med dig skaber de bedste rammer for beboernes liv, og hvor alle tager ansvar for opgaver med og for beboerne. Du er optaget af beboernes ressourcer og trivsel, og arbejder ressourcefokuseret med øje for beboernes selvhjulpenhed og selvbestemmelse i et tæt samarbejde med dine kolleger.
Vi har stort fokus på vores faglige udvikling, og vi øver os til stadighed i at dele viden og reflektere med hinanden i vores daglige praksis. Vi glæder os også til dit bidrag.
Hvad kommer du med
Vi søger en kollega med pædagogisk uddannelse, som har lyst til at arbejde relationsorienteret med fokus på borgernes ressourcer og trivsel. Du forventes at være aktiv medspiller i teamet, og at ville bidrage åbent med dine faglige refleksioner i arbejdet. Har du erfaring indenfor området eller tilsvarende områder gør det bestemt heller ikke noget.
Du kan forvente
- En varierende hverdag med fokus på relationsarbejde og sundhedsfaglighed
- 10 skønne beboere som gør at dagene aldrig er ens
- Vi tilstræber en stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen
- Faglig sparring og løbende supervision
- Faglige, empatiske og engagerede kolleger, som tager imod dig med støtte og vejledning
- Et selvstændigt team med mange forskelligartede opgaver
- Gode muligheder for udvikling og uddannelse
- Et døgntilbud med vekslende arbejdstider på dag, aften og weekend
- En nærværende ledelse
Det er vigtigt for os, at du
- Har gode samarbejdsevner og er tydelig i din kommunikation
- Har smittende god energi og godt humør
- Har et positivt menneskesyn og en imødekommende natur
- Har lyst og evner til at reflektere i fællesskab
- Er åben og nysgerrig
- Er fagligt fokuseret
Det her er os
Vega boliger og dagcenter er et bo- og dagtilbud for voksne indenfor autismespektret beliggende i henholdsvis Helsinge og Tisvilde.
I Vega boliger bor der 10 beboere som på hverdage kører med personalet i Vegas egne busser til Vega dagcenter, hvor der også er eksterne brugere. Hovedparten af medarbejderne arbejder både i boligen og, lejlighedsvist, på dagcenteret.
Det skal nævnes, at enkelte af Vegas beboere har meget begrænset sprog og sprogforståelse, og er desuden kognitivt stærkt udfordret, hvorfor opgaven i en vis udstrækning bærer præg af omsorg/guidning, og fastholdelse af færdigheder, fremfor udvikling. Alle beboerne er mobile.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer ugentligt, eller efter aftale, i blandede dag- og aftenvagter, samt weekendvagter hver 2. uge.
Det er et krav at du har kørekort.
Primært arbejdssted er Vega boliger i Helsinge, og du kan også forvente dagvagter på Vega dagcenter i Tisvilde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse er den 1. februar 2025, eller efter aftale.
Hvis du har læst med så langt, er du måske interesseret i at høre mere. Så har du spørgsmål eller generelt bare lyst til at vide mere, så lad os tale sammen. Du kan fange Annette Crillesen som med glæde vil tage en snak med dig på hhv. telefon 72 49 69 44.
I forbindelse med ansættelse, vil vi indhente straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Er du interesseret, så send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 12. december 2024.
Vi glæder os til at modtage det.
Vi forventer at afholde samtaler den 17. december 2024.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Arbejdssted:
Vega, Bofællesskabet på Bryggervej
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Annette Crillesen
Tlf. 72 49 69 44
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: