Familiecenteret søger uddannet socialrådgiver eller socialformidler
Horsens Kommune
Vil du være med til at udvikle området for udsatte børn og unge, så er det dig vi søger til Familiecentret, Horsens Kommune
Vil du være med til at udvikle området for udsatte børn og unge, så er det dig vi søger til Familiecentret, Horsens Kommune
Horsens Kommune er i gang med en kursændring i måden, vi tilgår det sociale arbejde. Vi arbejder på at skabe et ligeværdigt møde med borgerne, hvor vi sammen finder frem til bæredygtige og vedvarende løsninger. Løsninger som styrker barnet og familiens handlekraft. Helt konkret er vi i gang med at implementere relationel velfærd som forståelsesramme, for det arbejde vi udfører. Det er en tilgang, vi har fokus på i det samlede Familiecenter samt i konkrete prøvehandlinger sammen med familier og samarbejdspartnere.
Vi håber, du har lyst til at være med på holdet. Hvorvidt du er nyuddannet eller erfaren er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for børn og unge i Horsens Kommune, og at du har mod på at være med til at udvikle praksis.
Om Familiecentret:
Familiecentret består af såvel myndighed som udfører. Det giver os en unik mulighed for at arbejde tæt sammen om vores kerneopgave, hvor vi trækker på hinandens fagligheder og kompetencer. Familiecenteret er organiseret i følgende afdelinger: Social Familieteam, Etnisk Familieteam, Special Familieteam, Familiebehandlingen, Familieplejen samt Administration. Børne- ungerådgiverne varetager i fællesskab familiecentrets vagtordning og indgår i makkerskaber på tværs af teams, hvor familierne kan have brug for det.
Vi har en ledig stilling i Etnisk Familieteam. Det skyldes, at vi opnormerer i forbindelse med den kursændring (implementering af relationel velfærd) vi har sat i gang, samt de midler vi har fået tildelt i forbindelse med implementering af Barnets Lov.
Etnisk Familieteam;
I Etnisk Familieteam arbejder vi erfarings- og videns baseret med etniske minoritetsfamilier. De fleste af familierne er udfordrede på deres forståelse af kultur og samfund, har begrænsede dansksproglige færdigheder og/eller komplekse familiemæssige problemstillinger. Herudover varetager teamet sammen med Jobcentret modtagelse af nyankomne flygtningefamilier, uledsagede flygtninge eller familiesammenførte familier med børn under 18 år. Der arbejdes individuelt ud fra familiens/barnets konkrete situation og kompetencer, hvorfor det er afgørende at have viden om kultur, traditioner, religion og familienormer.
Børne-ungerådgiverne i teamet varetager myndighedsarbejde og udfører forebyggende indsatser. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år (23 år ved ungestøtte).
Etnisk Familieteam er central for kommunens tværfaglige indsats og beredskab ift. negativ social kontrol og æresrelateret konflikter.
Vi arbejder tæt sammen med både frivillige og andre fagprofessionelle aktører i kommunen ud fra en overbevisning om, at vi i fællesskab giver vores børn og unge de bedste muligheder.
Du vil indgå i et team med erfarne børne- ungerådgivere og familiebehandlere, der har en stor viden om målgruppen og et højt fagligt niveau, hvor kollegial støtte og trivsel vægtes højt og hvor det tværfaglige samarbejde er betydningsfuldt.
Fleksible vilkår og høj faglighed:
Vi er en familievenlig arbejdsplads, som tilbyder fleksible vilkår. Der er mulighed for minimum 1-2 ugentligt hjemmearbejdsdag. Man tilrettelægger selv sin arbejdsdag og arbejdstid, under hensyntagen til den kernopgave vi skal løse. Vi har en god fleks ordning som sikrer gode muligheder for at kunne møde senere eller gå tidligere, så både arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen.
Vi tilbyder:
- Introprogram i begyndelsen af ansættelsen samt tæt sparring med tilknyttet mentor.
- Introduktion til principper og værdier for relationel – bæredygtig velfærd.
- En høj grad af indflydelse og ansvar, med stor mulighed for at bringe din faglighed i spil og sætte dit præg på udviklingen af praksis.
- Et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og møder hinanden med accept og respekt.
- En særlig mulighed for dig, der motiveres af arbejdet med minoritetsfamilier, arbejdet med relationer og styrkelse af børns trivsel.
- Tæt sparring og opfølgning med kolleger, fagkoordinator og afdelingsleder
- Ekstern supervision og ugentlige sparringsmøder med mulighed for sparring med dygtige kolleger og fagkoordinator.
Din profil:
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Du ser en styrke i, at møder finder sted, der hvor familierne ønsker
- Du arbejder anerkendende, motiverende og tillidsskabende.
- Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen og arbejde tæt sammen med dine kollegaer
- Du er evt. tosproget
- Du har lyst til at indgå i arbejdet med familier, hvor der skal anvendes tolk
- Du ønsker en arbejdsdag, som kan være travl, uforudsigelig og omskiftelig, men også med mulighed for ro og fokus
- Du kan koordinere og arbejde selvstændigt med planlægning og opgaveløsning
Øvrige oplysninger:
- Børne- og straffeattest indhentes
- Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. februar 2025.
- Ansættelsessted: Horsens Rådhus - Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens.
- Løn og ansættelsesforhold: Ifølge gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist den 10. december 2024. ansøgere udvælges den 11.december 2024 og ansættelsessamtaler afholdes den 13. december 2024.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Etnisk Familieteam Tine Hvam Sørensen på mobil 23809026 eller mail [email protected] eller børne- ungerådgiver Winnie Hollegaard på mobil 40165741
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk
Afdeling:
Børn og Forebyggelse
Arbejdssted:
Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Kontaktperson:
Tine Hvam Sørensen
Telefon:
23809026
Ansøgningsfrist:
10. december 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: