Get latest jobs before others

Afdelingsleder botilbuddet Grejsdalen 23 i Nyborg

Region Syddanmark


Er du – ligesom vi – opsat på, at borgere med nedsat funktionsevne skal have et meningsfyldt hverdagsliv med selvbestemmelse? Ønsker du at stå i spidsen for en fortsat udvikling i både dag- og aftentimer på vores botilbud? Og kan du bidrage til en kultur med høj arbejdsglæde? Så er du måske vores nye afdelingsleder!

Velkommen til din nye arbejdsplads
Grejsdalen 23 et botilbud, hvor der bor 8 voksne borgere med behov for støtte døgnet rundt. Nogle af borgerne har aktivitetstilbud i dele af dagtimerne på aktivitets- og samværstilbuddet Låddenhøj, som også er en del af Handicapcenter Fyn. Borgerne har betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og har behov for en omfattende, struktureret og tværfaglig pædagogisk og sundhedsfaglig indsats. Enkelte borgere kan have udadreagerende eller selvskadende adfærd.

Kulturen på Grejsdalen 23 er kendetegnet ved lysten til at levere støtte i høj faglig kvalitet og et vedholdende fokus på at hjælpe beboerne til et godt liv på egne præmisser. Vi er en medarbejdergruppe med særlig høj grad af ansvarlighed for driften og hinanden. Vi benytter KRAP som fagligt fundament i hverdagen, og alle medarbejdere tilbydes uddannelse i metoden. Vi har desuden igangsat initiativer til at øge tværfagligheden i afdelingen, så vi kan lykkes endnu bedre med den rehabiliterende arbejdsform.

Grejsdalen 23 ligger fysisk i sammenhæng med andre botilbud under Handicapcenter Fyn. Der tilberedes dagligt mad til botilbuddene fra et køkken, som ligger midt i Grejsdalen.

Den fælles ledergruppe består af 16 afdelingsledere, leder for sundhed, chefkonsulent, vicecenterchef samt centerchef. Vi vil ledelse og hinanden. Ledergruppen ser frem til at få dig som lederkollega og vil sætte en ære i at tage godt imod dig og give dig den støtte og sparring, som er nødvendig i opstartsfasen. Vi mødes hver 14. dag til ledermøde og dækker ind for hinanden på tværs af tilbud i weekender.

Sådan bliver din arbejdsdag og din nye rolle
Du vil få ledelsesansvar for ca. 31 medarbejdere inklusive en faglig leder. Der er arbejdstidsplanlægger og administrativt personale til at understøtte ledelsesopgaven. Der er nattevagter tilknyttet afdelingen, som ledelsesmæssigt hører under afdelingslederen for Grejsdalen 25.

Ud over personaleledelse, administrativ ledelse og faglig ledelse, som naturligt er hægtet op på en afdelingsleder, kan følgende opgaver fremhæves som særligt vigtige at tage fat på:

  • Vedligeholde dialogen med kommunerne og sikre at der arbejdes efter den konkrete bestilling
  • Videreudvikle den faglige leders funktion og herigennem øge den faglige kvalitet
  • Understøtte arbejdstidsplanlægning
  • Sikre at tilbuddets sundhedsfaglige fokusområder vedligeholdes og udvikles

Din arbejdsadresse vil være på Grejsdalen 23 i Nyborg, men jobbet kræver, at du nemt kan komme rundt til vores andre lokationer, så det er nødvendigt, at du har kørekort og bil.

Det har vi brug for
Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig grunduddannelse – gerne suppleret med en lederuddannelse på diplomniveau eller lyst til at tage en.

Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring, men det er ikke et krav. Vigtigst er, at du vil ledelse samt at du har lyst til at lede et tilbud, hvor borgerne har behov for støtte døgnet rundt. Du behøver ikke at være perfekt, for det er vi heller ikke. Vi har indsigt i egne styrker og udfordringer, og vi forventer det samme af dig.

De ønskede kompetencer hos vores nye afdelingsleder:

  • Empatisk og har mentaliseringsevner
  • Stærk kommunikator og herunder god til at formidle komplekse oplysninger på en forståelig måde, lytte aktivt og facilitere åbne dialoger
  • Processuelle evner
  • Organisatoriske færdigheder, herunder kunne planlægge, prioritere og administrere ressourcer effektivt
  • I stand til at tilpasse sig og reagere effektivt på ændrede omstændigheder eller uventede situationer

Det får du hos os
Du vil i opstarten blive tilbudt en mentorordning, og vi tilbyder gode muligheder for efteruddannelse, som eksempelvis:

  • En diplomuddannelse i ledelse, hvis du ikke allerede har den.
  • KLAR uddannelse som er en lederuddannelse med fokus på det personlige lederskab med afsæt i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang og med de kognitive principper som fundament.
  • Uddannelse i forbedringsledelse med afsæt i den syddanske forbedringsmodel for socialområdet.

Vi har sundhedsordning ved Falck Healthcare.

Yderligere information
Som afdelingsleder har du reference til centerchefen og indgår i Handicapcenter Fyns ledergruppe.
Vores nye afdelingsleder skal helst begynde den 1. marts 2025.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Lotte Hemmingsen på telefon 2032 7451 eller vicecenterchef Annette Kjærgaard på telefon 23375526.

Din ansøgning
Første samtalerunde afholdes 16. januar 2025 og anden samtalerunde 27. januar 2025. Mellem første og anden samtale vil vi anvende tests.

Ansøgningsfrist er den 9. januar 2025

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Afdelingsleder

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Nyborg

Ansøgningsfrist: 09-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707813//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.