Get latest jobs before others

Lærer til specialafdeling

Ballerup Kommune



Brænder du for at skabe skoleglæde og gode undervisningsmiljøer for vores elever på specialområdet – samt at være en del af et godt kollegaskab i Gruppeordningen?

Vi søger en lærer til Gruppeordningen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i matematik, engelsk og gerne med interesse for IT.

Lærerstillingen er tilknyttet udskolingen og der indgår delt klasselærerfunktion. Gruppeordningen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er en del af Baltorpskolen i Ballerup.

Som lærer på Baltorpskolen møder du hver dag en masse skønne elever. Dine relationskompetencer, din faglige nysgerrighed og dit gode humør er afgørende for, at vi kan give dem optimale deltagelsesmuligheder i trygge læringsfællesskaber.

Som lærer hos os underviser du 25 lektioner om ugen. Du vil blive en del af ét fast team med lærer og pædagoger om to klasser. Vi har skemalagte teammøder og fælles forberedelse, så du og dine kolleger har plads til at arbejde tæt sammen om kerneopgaverne.

Dine vigtigste opgaver

  • De vigtigste opgaver er at indgå i samarbejde med dine kolleger i Gruppeordningen om at skabe positive lærings- og sociale fællesskaber for elever, der har brug for en ekstra hånd.
  • Vi arbejder med en høj grad af undervisningsdifferentiering, at have blik for den enkelte elevs muligheder og potentialer, samt skabe en skolehverdag, som eleverne glæder sig til og trives i.

Dine kompetencer

  • Du er læreruddannet med relevante linjefag.
  • Du har blik for den enkeltes ressourcer og tror på, at børn gør, hvad de kan, og, at vi som professionelle skaber rammer og struktur, der muliggør, at de lykkes, lærer og udvikler sig i betydningsfulde fællesskaber.
  • Du formår at arbejde bevidst med relations dannelse og en anerkendende tilgang.
  • Du indgår i kollegialt samarbejde og professionelle læringsfællesskaber med interesse for faglig og pædagogisk udvikling af vores praksis.

Det får du hos os

  • Et godt samarbejde med dygtige kolleger, hvor vi vægter samarbejdet om den fælles kerneopgave.
  • En foranderlig hverdag, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på et godt arbejdsfællesskab.
  • Engagement og interesse i at udvikle vores undervisning – og mulighed for at gøre det.

Vi ligger centralt i Ballerup og har rige muligheder for at benytte de lokale kultur- og uddannelsesinstitutioners tilbud. Vi har masser af uderum, skolehaver og natur tæt på. Vi har nem adgang til offentlig transport og prioriterer at vores elever kommer ud.

Hvem er vi
Gruppeordningen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er en del af Baltorpskolen, som består af afd. Grantoften og afd. Rugvænget beliggende på hver sin matrikel. Begge afdelinger har to spor fra 0. – 9. klasse og en specialafdeling.

Vi er ca. 1000 børn og 150 medarbejdere ligeligt fordelt på de to afdelinger. Den opslåede stilling er på afd. Grantoften.

Vi er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin, udskoling og specialafdelinger, hver med egen pædagogisk leder. Vi mødes hen over året til faglige og sociale aktiviteter, både i egen afdeling og på tværs.

Besøg vores hjemmeside på baltorpskolen.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for Gruppeordningen, Kristian Sinding-Jensen på telefon 2252 9606.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 21. april 2025.
Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ballerup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (21 April 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ballerup Kommune

Main office: Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2779716//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.