Get latest jobs before others

Studentermedhjælper med styr på metadata og flair for automatisering af digitale arbejdsprocesser søges til Nationalt ID-center

Udlændinge- og Integrationsministeriet - Hjemrejsestyrelsen


Vil du bidrage til kampen mod digital dokumentfalsk og identitetsmisbrug? Nationalt ID-center søger en studentermedhjælper med styr på metadata og flair for automatisering af digitale arbejdsprocesser.

Din nye arbejdsplads
Nationalt ID-center (NIDC) er et uafhængigt kompetencecenter under Hjemrejsestyrelsen i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi yder ekspertbistand på udlændingeområdet til danske myndigheder og udfører bl.a. retstekniske undersøgelser af identitetsdokumenter som pas og ID-kort. Vi får i stigende omfang digitale versioner af identitetsdokumenter til undersøgelse, og det er her, at du kommer i spil.

Vi søger en studentermedhjælper med solide IT-tekniske færdigheder, som kan bistå centerets dokumenteksperter i brugen og udviklingen af digitale værktøjer til undersøgelse af manipulation i PDF- og billedfiler. Du kommer til at bidrage til udviklingen og automatisering af interne arbejdsgange, og du vil dertil spille en vigtig rolle i det omkringliggende arbejde, hvor kvalitet er altafgørende. Da det stadig er nyt område i rivende udvikling, vil du kunne få stor mulighed for at præge arbejdets indhold.

Vil du vide mere om os, så klik her.

Dine arbejdsopgaver
Du får bl.a. en vigtigt rolle i at:

  • assistere centerets specialister i arbejdet med digitale identitetsdokumenter med fokus på metadata i PDF- og billedfiler
  • bidrage til udviklingen af digitale værktøjer til undersøgelse af dokumentfalsk
  • udvikle scripts til at forbedre og automatisere interne arbejdsgange
  • bidrage til udvikling af undervisningsmateriale og intern formidling til støtte for centerets digitale kompetenceudvikling
  • understøtte centerets arbejde med at afsløre falske identiteter

Om dig
Du er indskrevet på en relevant videregående uddannelse.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har god forståelse for digitale filstrukturer og metadata og har arbejdet med programmer som ExifTool og Adobe Acrobat og lignende
  • har erfaring med scripting og automatisering
  • kan indgå konstruktivt og løsningsorienteret i et arbejdsfællesskab
  • arbejder struktureret og er god til at kommunikere på både dansk og engelsk

Vi tilbyder dig

  • et meningsfuldt studiejob, hvor du kommer tæt på arbejdet med at bekæmpe dokumentfalsk og identitetsmisbrug
  • et studiejob, hvor der er rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og påvirke metodeudviklingen i centeret inden for digitale dokumenter
  • et dynamisk arbejdsmiljø, hvor fagligheden er i top
  • fleksible arbejdstider tilpasset din studieplan
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig udvikling og højt humør

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Kristian Skovsted på tlf. 61983905 eller e-mail

Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. via dette link senest søndag den 15. juni 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 25.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (15 June 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Main office: Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Workplace has right now 50 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 50 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2813835//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.