Talented Software Developer

Apply now

Talentfuld softwareudvikler

Hos STRONGMINDS søger vi en talentfuld softwareudvikler med mod på at lære mere

Full-time · Aarhus N

Bliv graduate 

Få den bedste start på dit arbejdsliv med vores Software Craftsman-program. Som Graduate i programmet får du sparring fra erfarne mentorer og bliver en del af et forløb, der skræddersyes til dig, dine interesser og dine kompetencer. 

Overordnet arbejder vi med webudvikling og cloud, og bl.a. inden for disse felter vil du kunne udvikle dig til en skarp Software Craftsman. Vi tror fuldt og fast på, at software er et håndværk, og vi vil gerne hjælpe dig med at blive den bedst mulige Software Craftsman.

Du får udfordrende opgaver for markedsledende kunder

Når du bliver en del af vores team, vil du få kollegaer, der er nogle af de bedste på deres område. Du vil få spændende og udfordrende opgaver for vores kunder som fx LEGO, OS2 kommunerne, Mediehusene Midtjylland etc. og derigennem mulighed for at starte din karriere på højt niveau.

Du kan prøve ting af – med en erfaren mentor i dit ringhjørne

Som Graduate har du altid en erfaren mentor i dit ringhjørne. Han hjælper dig, guider dig og deler ud af sin erfaring og viden – og holder dig op på din kunnen for at gøre dig endnu bedre. Du kan altså være helt tryg, når du får en ny, udfordrende opgave, for din mentor er der for dig. Dermed kan du afprøve forskellige aspekter inden for dit felt og se, hvad du foretrækker.

Vi gør dig så god, at du kan søge væk –– og behandler dig, så du vil blive!

Vi investerer i dig uden binding, og mener at du ikke kan få så gode muligheder andre steder. For hvert trin, du stiger på programmet, vil du få yderligere udvikling, yderligere ansvar og flere rettigheder. Og når du når fjerde trin på programmet og bliver Software Craftsman, kan du få mulighed for ledelsesindflydelse og overskudsdeling.

Vi har store forventninger til dig

  • Du har en grundlæggende forståelse for mindst ét programmeringssprog, gerne .NET baseret.
  • Du kender allerede til nogle principper (SOLID) og metoder for godt softwarehåndværk.
  • Du har mod på læring og personlig udvikling.
  • Du er god til at kommunikere og til at tage imod feedback.
  • Du er en kreativ problemløser med et ”agilt mindset”.
  • Kan du se enden på dit studie, så send os også gerne en ansøgning.
  • Har du allerede nogen erfaring, vil det være muligt at træde ind på et højere trin på programmet

Det får du hos os

Du får en gruppe passionerede kollegaer, der brænder for softwareudvikling. Vi er et team med stort T, og du får kolleger, der holder sammen, hjælper og udvikler. Vi respekterer hinanden, har en god, uformel tone og et godt arbejdsklima.

STRONGMINDS har eksisteret i mere end ti år, har en god, sund økonomi og langvarige samarbejder med vores kunder. Vi er kendte for kvalitet, troværdighed og samarbejde. Vi har gode ansættelsesforhold, god work-life-balance og en flad struktur med kort fra tanke til handling. Du får frihed under ansvar og har stor indflydelse på dine opgaver. Hos os er efteruddannelse ikke noget, du skal kæmpe for. Vi opfordrer faktisk til videreuddannelse, kurser og certificeringer, så du sikrer, at dine kompetencer altid er skarpe.

  

Vil du vide mere om Craftsmanship programmet er du velkommen til at kontakte Morten Rembøl Jacobsen på 30956420 eller mrj@strongminds.dk

For information om stillingen og STRONGMINDS generelt, kontakt CEO, Morten Hoffmann Sørensen på mhs@strongminds.dk eller 30956416

Vi glæder os til at høre fra dig.