Hjemmeplejen Nord søger kompetent sygeplejerske

Her er en enestående chance som du bør gribe!

Hvis du er uddannet sygeplejerske og har lyst til et job hvor ansvar, hvor indflydelse og højt fagligt niveau er nøgleord, så er du måske vores nye kollega. Vi er i hjemmeplejen gode til at hjælpe hinanden, og har stort fokus på, at vi løfter opgaver i fællesskab, så vi får løst de komplekse- og akutte opgaver på den bedst tænkelig måde for borgerne.

Vi kan tilbyde en stilling på 37 timer i dagvagt med mulighed for tilpasning til dine ønsker med weekendvagt hver 4. weekend, i en robust og fagligt velfunderet sygeplejegruppe, hvor selvstyrende teams ligger i den nære fremtid. Det vil sige, at du som medarbejder både vil få meget stor indflydelse og stort ansvar, for din arbejdstid.

Vi varetager sygepleje både i borgers eget hjem, og i vores sygeplejeklinikker, og har mange komplekse og forskellige opgaver, da vi er en udkantskommune og borgerne har langt til sygehuset. Vi er også en sommerhuskommune, så vi har i perioder et stort flow af borgere, hvor du har mulighed for at sætte din faglighed i spil.

Vi tilbyder:

Et godt kollegialt samarbejde, med respekt for hinanden og hvor oplæring og sparring til hinanden er en del af det daglige arbejde.

  • En arbejdsplads hvor vi vægter kvalitet, faglighed, trivsel, hygge og humor højt
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
  • God balance mellem arbejdsliv og privatliv, fordi du har stor indflydelse på planlægning af dine vagter
  • Godt arbejdsfællesskab på tværs af faggrupper
  • En arbejdsplads med nærværende og engageret ledelse
  • 4 ugers introduktionsprogram
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø

Vi leder efter dig der:

  • Har en høj grad af klinisk ansvarlighed
  • Gerne erfaring fra primær sektor og gerne flere års erfaring som sygeplejerske
  • Er fagligt kompetent og har fokus på borgeren som et unikt menneske
  • Ser forskellighed som en styrke, både mono- og tværfagligt
  • Ser muligheder og bidrager til opgaveløsninger med engagement og nytænkning
  • Er en god opgave-jonglør
  • Bruger kommunikation som et aktivt redskab i samarbejdet med borgere og kollegaer
  • Tager medansvar for at skabe gode rammer på arbejdspladsen
  • Både kan arbejde selvstændigt og være holdspiller
  • Har kørekort til bil

Hvis du er nysgerrig på, om vi kan være dine fremtidige kollegaer så send gerne en ansøgning.

Løn efter kvalifikationer

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgning sker elektronisk via dette opslag

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Louise Frederikke Kølle

Teamleder

lofrk@odsherred.dk

Tlf.: 59 66 51 29

Ansøgningsfrist:

Løbende, kl.: 12:00

Om Odsherred

Odsherred er et attraktivt sted at arbejde og bo. Som arbejdsplads vægter kommunen, at medarbejderne oplever fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen. Odsherred Kommune har gennem flere år haft fokus på at udvikle arbejdspladsen til et sted, der både giver faglige udfordringer og spiller godt sammen med livet udenfor jobbet. Stillinger i Odsherred Kommune er som udgangspunkt på fuld tid med mulighed for tilpasning til ansøgeres ønske.

I Odsherred er der plads til forskellighed, virkelyst, nysgerrighed og mod. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.

Odsherred Kommune har røgfri arbejdstid.