Customer Success Manager, FM

Først, hvem er Dalux?

Dalux er en innovativ ConTech-virksomhed dedikeret til at skubbe grænserne for, hvordan teknologi kan sikre en smartere og mere effektiv bygge- og driftsbranchen. Vi tilbyder i dag vores brugervenlige digitale værktøjer og BIM-teknologi (3D-informationsmodeller) til entreprenører, bygherrer og rådgivere i mere end 170 lande. Men vi er samtidig i gang med en høj vækst og har netop åbnet vores 36. kontor og har nu medarbejdere i 22 forskellige lande. Det er derfor et rigtig spændende tidspunkt at komme med på rejsen og direkte få indflydelse på vores videre udvikling her i Dalux!

Fantastisk! Men hvad bliver min rolle?

Som Customer Success Manager til FM er du ansvarlig for at etablere og vedligeholde vores stærke kunderelationer inden for Facility Management området. Med udgangspunkt i vores BIM-produkter hjælper du kunderne til mere digitale processer inden for dokumentation, vedligehold, renovering, space management, helpdesk service mm. Du vil få dine egne kunder og arbejde tæt sammen med salgskonsulenterne, vores supporttteam, produktspecialister- og finance team for at sikre det høje niveau af kundetilfredshed og succes.

Sammen med dine kolleger bliver dit ansvar:

  • Introducere Dalux’ produkter til potentielle FM kunder.
  • Assistere nye kunder med implementering og træning af hele produktporteføljen.
  • Teknisk support til de nuværende kunder og funktionssupport, når behovet opstår.
  • Deltage i netværksgrupper, messer og andre arrangementer.
  • Vidensdeling med dygtige kollegaer på tværs af landegrænser med vores andre kontorer.

Det er lige mig! Hvordan kan jeg komme i betragtning?

Den ideelle kandidat er uddannet bygningskonstruktør eller Cand. Tech., og det vil være en fordel at have erfaring fra Facility Management området. Udover viden om driftsbranchen bør du have en god teknisk forståelse – særligt indenfor BIM. Alternativt har du et godt kendskab fra et brugersynspunkt samt dokumenteret erfaring med at arbejde med digitaliseringsværktøjer. Det motiverer dig at tage ansvar, dele din viden og lære undervejs.

OK, men hvorfor vælge Dalux som arbejdsplads?

Vi er glade for at du spørger! Hos Dalux er kulturen vigtigt. Ikke bare i arbejdet og over for vores kunder men også imellem kollegerne. Dit arbejde skal være sjovt, udfordrende og spændende. Men arbejdsmiljøet spiller en ligeså stor rolle i jobtilfredshed og derfor ser vi overarbejde som so last year. Vi tror heller ikke på flotte titler og dress codes. Istedet tror vi på en venlig, uformel og alligvel professionel tone med plads til alle.

På vores hovedkontor i København vil du møde et FM team, der arbejder dedikeret for at udbrede digitalisering af byggebranchen. Ud over det tætte FM team i København får du FM-kolleger på tværs af vores mange kontorer herunder i Vejle, Norge, Sverige og videre ud i Europa. Der vil derfor være rig mulighed for sparring, selvom alle kunder og markeder er forskellige. Vi har en social kultur og nyder at være sammen uden for arbejdstiden til både middage, workshops, vinsmagning, strikkeklub, løbeklub og mange andre ting!

Ansøgningsfrist:

Løbende

Billede af  Maja Curth
Maja Curth
Talent Acquisition Specialist
24237682
mcu@dalux.com

Dalux | København Ø

Lyngbyvej 2
2100 København Ø

Apply