Da en af vores ergoterapeuter er gået på barsel, søger vi en vikar til vores geriatriteam. Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder. Stillingen er med opstart hurtigst muligt eller senest 1. juli 2024.
Om jobbet
Den ambulante genoptræning i Fredensborg kommune er organiseret i faglige teams, fordelt på fem matrikler. Du vil blive en del af geriatriteamet der arbejder med geriatriske og multisyge borgere. Du vil få base på Skovgården i Humlebæk. Du vil løbende have samarbejde med terapeuterne på de andre fire baser, samt hjemmeplejen. Opgaverne vil i stort omfang bestå af vurdering og træning af borgere indenfor det geriatriske speciale, efter både serviceloven og sundhedsloven. Flere borgere vil komme direkte fra kommunens døgnrehabiliteringsafdeling.
Som en del af geriatriteamet er der mulighed for at blive en del af demensteamet, der varetager vedligeholdende- og genoptræning af borgere med hukommelsessvækkelse.
Du kommer til at varetage træning på center, og efter borgerens behov også hjemmetræning. På det geriatriske område er vi gået i gang med at arbejde struktureret med vores tilbud, de test vi anvender og står derudover overfor at afprøve Icura som velfærdsteknologisk løsning.
Har du erfaring eller interesse indenfor OE-specialet, vil der periodevis også være mulighed for dette.
Du vil blive en del af et solidt fagligt fællesskab på 42 fysio- og ergoterapeuter inklusiv to faldforebyggelsesterapeuter, to udviklingsterapeuter, en træningsassistent, en rehabiliteringssygeplejerske, en klinisk diætist og en administrativ medarbejder. Derudover har vi ansat neuropsykolog, logopæd og en hjerneskadekoordinator i afdelingen.
Vi har løbende fysio- og ergoterapeutstuderende, og vægter et sundt læringsmiljø højt, både for studerende og medarbejdere.
Vi søger en engageret ny kollega der:
Vi tilbyder:
Praktiske forhold:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Det er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du har kørekort og kan anvende egen bil i arbejdstiden. Ellers er der elcykler til rådighed. Der gives kørselsgodtgørelse efter høj takst. Du arbejder i egen beklædning og vil derfor få beklædningsgodtgørelse. Du vil blive ansat som selvtilrettelæggende terapeut og vil arbejde som selvvisiterende indenfor gældende forløbsstandarder.
Hvis du er nysgerrig på stilling eller ønsker at se omgivelserne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i den ambulante genoptræning Anders Kaster tlf. 21 45 21 05.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Vi opfordrer til ikke at sætte billede på din ansøgning, da vi arbejder med at minimere bias i ansættelsesprocessen.
Vi skal have din ansøgning senest d. 21. maj 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.