Kvalitets- og forbedringskonsulent til ældre-og sundhedsområdet i Glostrup Kommune

Brænder du for patientsikkerhed, kvalitetsarbejde og forbedring? Så har vi en spændende kombinationsstilling til dig i Center for Sundhed og Velfærd i Glostrup Kommune.

Om os
Glostrup Kommune er en alsidig og spændende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor afstandene er små og samarbejdet på tværs stort. 

Center for Sundhed og Velfærd er et fagcenter, som dækker sundheds- og ældreområdet. Centeret består af et træningscenter, et hjælpemiddelteam, en visitationsenhed, en hjemmepleje og en hjemmesygepleje, tre ældrecentre, to dagcentre, midlertidige pladser, og afdelingen Sundhed, Udvikling og Uddannelse. 

Du indgår i et tværfagligt team med 10 kolleger, som varetager sundhedsfremme, forebyggelse til ældre, kostvejledning, IT, udviklings-, projekt- og administrative opgaver på sundheds- og ældreområdet.

Dine hovedopgaver

  • Tovholderfunktion for vores kvalitetsarbejde i samarbejde med udviklingssygeplejersker og ledere. Herunder kvalitetsudvikling på tværs i forhold til fx triage, medicinhåndtering og dokumentation
  • Risikomanager i forhold til utilsigtede hændelser og herunder sikre læring på tværs i organisationen 
  • Tilbyde sparring ved tilsyn og sikre videndeling i organisationen, samt lave afrapportering til social- og sundhedsudvalget
  • Tovholderfunktion på hygiejneområdet og sikre fortsat fokus og kompetenceudvikling på området

Dine kvalifikationer og kompetencer 
Vi lægger vægt på, at du har: 

  • en sundhedsfaglig professionsbachelor gerne med en overbygning 
  • en forbedringsagentuddannelse eller erfaring med at udvikle ud fra forbedringsmetoden
  • har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og kan tilpasse undervisning og information til forskellige målgrupper
  • viden om ældre- og sundhedsområdet, herunder også viden om medarbejdernes uddannelser og kompetencer
  • forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk ledet organisation, 
  • erfaring med at opstarte og lede processer/projekter samt monitorering og evaluering af indsatser

Som person ønsker vi, du er 

  • udadvendt og trives med tæt kontakt til vores kollegaer på driftsområderne
  • selvstændig, resultatorienteret og har gennemslagskraft
  • positiv, energisk og samarbejdsorienteret 
  • nysgerrig og på udkig efter ny viden

Vi tilbyder

  • engagerede og fagligt kompetente kolleger både i driften såvel som på rådhuset i Glostrup
  • en venlig og uhøjtidelig tone med plads til humor og højt til loftet
  • god introduktion til området og opgaverne
  • mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden
  • fast aftale om 1 til 1 sparring med centerchefen – hvilket prioriteres højt
  • personalegoder som kunst- og idrætsforening samt gratis svømning og træning

Det praktiske
Stillingen er på 37 timer pr. uge, eller efter aftale, med ansættelse fra den 1. august 2024. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra dine faglige kompetencer og erfaring.  

Dit arbejdssted er på Glostrup Rådhus, men du vil skulle løse opgaver på alle vores enheder placeret geografisk rundt i kommunen.

For information om stillingen kan du kontakte Barbara Lisemose, Centerchef for Sundhed og Velfærd, mobil 24871847. Send eventuelt en sms, så bliver du ringet op. Ansøgningsfrist er den 6. juni 2024. Samtaler afholdes den 12. og 19. juni 2024.   

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling, Pleje, Omsorg og Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Barbara Lisemose Centerchef +4524871847
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119