Head of Planning

Ansvar for udvikling og optimering af planlægningsfunktionen

Brænder du for produktionsplanlægning og optimering i en ordreproducerende industrivirksomhed med ambitiøse vækstmål de kommende år? Er du klar på at indtage en nøglerolle i at udvikle og implementere fremtidens styringskoncepter inden for dit område, som danner grundlag for optimale beslutninger i ledelsen? Og ser du ledelse af et planlægningsteam som næste skridt i din karriere? Så har du nu mulighed for at blive en del af Priess, som er en succesfuld vækstvirksomhed med ambitioner om mere og med et klart formål, der understøtter grøn omstilling.

Medvirke til at sikre effektive kerneprocesser i forsyningskæden
Du refererer til nyligt tiltrådt Head of Global Supply Chain & SIOP og bliver en central del af det samlede team, der dækker planlægning, operationelt indkøb, lager og logistik samt customer service. I rollen får du det overordnede ansvar for driften og udviklingen af virksomhedens produktionsplanlægning på tværs af to sites, herunder blandt andet kapacitets- og ressourceudnyttelse, lagerbeholdning og -værdi samt vareflow. Du er desuden ansvarlig for at sikre samarbejde og en tæt dialog med andre afdelinger og interessenter på tværs af organisationen, herunder salgsorganisationen i forbindelse med forecast og pipeline. Du vil lede et team af 3 planlæggere, som varetager den praktiske planlægning i de enkelte produktionsafsnit i tæt samarbejde med produktionen. Rollen som personaleleder består både i at understøtte teamet med sparring i de daglige opgaver og at udvikle koncepter og værktøjer til den løbende optimering af produktionsflow, arbejdsgange og processer.

Overordnede ansvarsområder er:

Analytisk og eksekverende til fingerspidserne med ambitioner om mere      
Med afsæt i relevant uddannelse på bachelorniveau eller tilsvarende kommer du fra en lignende stilling. Vigtigt er dog, at du har indgående erfaring med at balancere stabil daglig drift og har været involveret i udvikling og optimering af en planlægningsfunktion. Du behøver ikke at have haft personaleledelse før, men kan se dette som dit næste naturlige skridt i din karriere. Derimod er din faglighed opdateret omkring effektive og moderne styringskoncepter inden for planlægning. Som person er du analytisk og faktaorienteret, men samtidig også handlekraftig. Du arbejder naturligt godt og tæt sammen med de øvrige funktioner som salg, produktion med mere. Derudover er du en erfaren bruger af Microsoft Office pakke, behersker ERP, og det er en fordel, hvis du har erfaring med ROB-EX og NAV. Desuden begår du dig ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale. 

Vigtig nøgleposition for skalerbarhed og væks
Formålet med positionen er strategisk understøttelse af vækstambitionerne gennem best practices og robuste planlægningsprocesser. Dette skal reducere unødige tilbageløb i processerne og minimere manuelle håndteringer. Evner du at binde disse sløjfer optimalt og selv deltage aktivt i implementering og eksekvering, vil dine resultater blive synlige – og du vil få masser af muligheder for faglig og personlig udvikling i en international koncern med vokseværk. 

Ansøgning og cv
Rekrutteringsprocessen varetages af People Executive. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.


Afdeling:

Sevelvej 51, Vinderup

Lokation: Vinderup

Ansøgningsfrist: 01 Oct 2024