To praktikanter til ungdomsbevægelsen FLOR til kommunikation og eventplanlægning i foråret 2025

Kan du lide at lave engagerende indhold til sociale medier eller at planlægge og afholde events for andre unge? Og brænder du for, at vi sammen sætter den grønne sag og biodiversitetskrisen på dagsordenen? Så læs med her.

Vi søger to praktikanter til ungdomsbevægelsen FLOR, som er en del af Danmarks Naturfredningsforening, hvor frivillige i fællesskaber rundt om i landet arbejder for at skabe mere natur og biodiversitet. Som praktikant vil du blive en del af sekretariatet på Østerbro, hvor du vil arbejde med at mobilisere og engagere andre unge til at handle for den grønne sag. FLOR er båret af frivillige, så du vil i din praktikperiode have løbende kontakt med forskellige frivillige og støtte dem i deres arbejde.

Vi søger to praktikanter til forskellige roller: I rollen som vores kommunikationspraktikant søger vi dig, der brænder for at producere indhold, der kan formidle den gode historie til andre unge, og som er dygtig til at kommunikere på tværs af digitale platforme gennem blandt andet video. I rollen som vores eventpraktikant søger vi dig, der har øje for, hvordan vi skaber meningsfulde arrangementer, og som er god til at have mange bolde i luften - både når det gælder planlægning og afvikling af events.

Kommunikationspraktikant: Eksempler på opgaver du kan afprøve i din praktik

Eventpraktikant: Eksempler på opgaver du kan afprøve i din praktik

Vi tilbyder

Du bliver en del af et team på to medarbejdere, tre studentermedhjælpere og en anden praktikant, der alle arbejder med FLOR, men du vil også deltage i større møder for hele huset og afdelingen.

Om FLOR

FLOR er en ungdomsbevægelse for mere vild natur og biodiversitet. Vi er samlet i lokale fællesskaber, som arrangerer aktiviteter i den danske natur. Vi skaber mere vild natur og gør opmærksom på, at vi står midt i en biodiversitetskrise, som truer liv på jorden. I FLOR tror vi på, at man kan gøre en forskel på mange forskellige måder, og at de alle er nødvendige for at rykke på en grøn fremtid. Vi tror på, at løsningen både er strukturel, konkret og social. Derfor arbejder vi på disse fire forskellige måder:

1. Vi arrangerer naturoplevelser rundt omkring i landet, hvor vi bliver klogere på naturen.
2. Vi oplyser om natur- og biodiversitetens kriser og løsninger.
3. Vi sætter konkrete positive aftryk i naturen.
4. Vi laver nationale politiske kampagner, der skaber forandringer på et strukturelt plan.

 Læs mere om FLOR på www.flor.dk og Instagram.
 

Information og vilkår

Arbejdsstedet er Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Du kan læse mere om os på www.dn.dk. Vi søger to praktikanter i et semester med opstart i januar 2025. Vi søger studerende, der læser på en mellemlang eller lang videregående uddannelse – fx kommunikation, journalistik, performancedesign eller digitalt design. 

Praktikperioden er ulønnet, men der gives en månedlig erkendtlighed på 3.000 kroner. Stillingen er på 30-37 timer/ugen. Vi har billig og lækker vegetarisk frokostordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine arbejdsdage.  Der vil forekomme arbejde i weekenderne, som du kan afspadsere 1:1.

Hvis du ønsker sparring ifm. din praktikopgave, vil vi kunne bidrage med det, ligesom du er velkommen til at benytte relevant viden fra dit arbejde til din opgave. 

Ansøgning og frist

Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i projektleder Pernille Baade Jensen på [email protected] eller tlf. 31477119.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale, så ansøg gerne hurtigst muligt. Sidste ansøgningsfrist er 9. oktober. Ansøg via www.dn.dk/ledige-job. Vi søger to praktikanter med forskellige ansvarsområder, så skriv gerne i din ansøgning, hvilken rolle du er interesseret i at udfylde.

Afdeling: Organisation, mobilisering og frivillighed
Ansøgningsfrist: 18 October 2024
Placering: Masnedøgade 20, 2100, København Ø, Danmark