Konsulent til ledelses- og sekretariatsbetjening

Konsulent til ledelses- og sekretariatsbetjening

Brænder du for ledelses- og sekretariatsbetjening? Så er du måske vores nye kollega i Generalsekretariatet.


Røde Kors er verdens største humanitære organisation, og vi er til stede, når der er brug for os. Vi arbejder for at hjælpe mennesker igennem kriser og katastrofer. Hver dag træffes der beslutninger, som har stor betydning for mennesker over hele verden.

Vi søger en kollega, der vil være med til at fremme vores værdier og medmenneskelige indsatser. Du behøver ikke have mange års erfaring, så længe du er nysgerrig på vores organisation og bringer god energi til opgaverne.


En central spiller i vores sekretariat

Generalsekretariatet består af 10 dygtige og engagerede kolleger og fungerer som bindeled mellem Røde Kors’ hovedbestyrelse, den daglige ledelse på landskontoret og medarbejderne i organisationen. Vi varetager klassisk ledelses- og sekretariatsunderstøttelse og finder glæde i at få hverdagen til at fungere for vores samarbejdspartnere.

Vores præsident og hovedbestyrelse har den overordnede ledelse af Røde Kors i Danmark. Ud over hovedbestyrelsens møder deltager de en lang række aktiviteter som f.eks. møder med eksterne samarbejdspartnere og aktivitetsbesøg i og udenfor Røde Kors. Det er her, du kommer ind i billedet, idet en af dine vigtigste opgaver bliver at understøtte hovedbestyrelsesmedlemmerne med sikker ledelses- og sekretariatsbetjening. 

Stillingen rummer koordinerende opgaver i generalsekretariatet, som f.eks forberedelse, planlægning og opfølgning af møder, besøg, seminarer eller større arrangementer mv. Du skal her være klar på at være opsøgende, selvstændig og have lyst til at samarbejde og koordinere med en lang række kolleger og samarbejdspartnere. 

Vi søger derudover en kollega med stærke sproglige evner, der har mod på at skrive og forberede taler, oplæg og præsentationer. Så ud over en sikker sprogfornemmelse er det også en fordel, at du kan sikre et flot visuelt udtryk i præsentationerne.

Ud over betjening af den politisk valgte ledelse har du også andre opgaver i generalsekretariatet, eksempelvis med referater og opfølgning samt med koordination af en del af generalsekretariatets kommunikation på intranet, hjemmeside og andre systemer. Det er her en fordel, at du har et godt blik for brugen af digitale systemer. 


Vi ønsker, at du:


Vi tilbyder: 

Vi tilbyder et udviklende og udfordrende job med masser af mening. 

Hos os kan hverdagen være travl, men vi hjælper hinanden med støtte og sparring. I generalsekretariatet må man meget gerne have en mening om tingene, og vi deler flittigt vores perspektiver på opgaverne. Vi prøver ting af, som både går godt og skidt. Det er okay at begå fejl, for vi bruger læringen til at blive endnu bedre. Vi sparrer og ideudvikler på møder og på gåture i Fælledparken.

Du bliver ansat på Røde Kors’ landskontor i København. Vi vægter fleksibilitet højt og sikrer en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Det sociale miljø på arbejdspladsen er også vigtigt for os. Hvert år afholder vi en stor medarbejderdag, og vores personaleforening og kunstforening arrangerer løbende aktiviteter for dem, der har lyst til at deltage.


Vi er nysgerrige på dig

Fortæl os gerne, hvordan du har arbejdet med at koordinere opgaver på tværs og supportere andre i dit nuværende eller tidligere jobs. Vi er også interesserede i at høre, hvordan du er som kollega, og hvad du bidrager med i et fællesskab.

Send din ansøgning og CV til os senest den 7. oktober. Vi ønsker stillingen besat fra den 1. december. Eventuelle spørgsmål kan rettes til vicegeneralsekretær Lene Krogh på tlf. 24468758. Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors’ fællesoverenskomst med AC og HK.

 

Afdeling: Generalsekretariatet
Ansøgningsfrist: 07 October 2024
Placering: Generalsekretariatet / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Danmark