Erfaren sælger til salg af standardiseringsydelser

Er du en dygtig sælger, der formår at konvertere leads og møder til kunder? Motiveres du af at arbejde et sted med en bæredygtig agenda til gavn for dansk erhvervsliv? Og har du lyst til at indgå i et team med høje målsætninger? Så læs med her. 

I Dansk Standard er vi i fuld gang med at realisere vores strategi med fokus på at være drivkraft for et bæredygtigt samfund, der bygger på fælles løsninger. Vi arbejder for at udbrede kendskabet til og brugen af standarder ved intensivt at søge forståelse for vores kunders perspektiver og behov samt ved at belyse den værdi og de resultater, som følger med anvendelsen af standarder.

Om jobbet

Vi søger en erfaren sælger til vores nye afdeling for markedsudvikling, der skal bidrage til at øge interessen for anvendelsen af standarder og beslægtede ydelser.

Afdelingen skal optimere og være katalysator for den strategiske og kommercielle udvikling af standardiseringsområdet i Danmark. Dansk Standards kunder udgøres af private virksomheder, videninstitutioner, faglige organisationer og myndigheder. Det danske standardiseringsarbejde er direkte påvirket af arbejdet i de internationale standardiseringsorganisationer CEN og ISO.  

Du kommer til at indgå i et lille, velfungerende team, som er under opbygning. Teamet indgår i et tæt samarbejde med resten af standardiseringsorganisationen.

Konkret forventes du at løse følgende opgaver:

Om dig

Vi søger dig, der har et ægte ønske om at bidrage til at positionere standarder som et vigtigt redskab til grøn omstilling. Du trives i en travl og varieret hverdag med salg, rådgivning og kundeopfølgning i tæt samspil med kollegerne i Markedsudvikling og konsulenterne på inden for de respektive fagområder. Vi ønsker en selvstændig, tillidsskabende og resultatorienteret kollega med gode kommunikations- og samarbejdsevner. 

Vi forventer desuden, at du har følgende kvalifikationer: 

Nogen rejseaktivitet må forventes i forbindelse med kundemøder.

Om Dansk Standard som arbejdsplads 

Dansk Standard er en arbejdsplads med et engageret, uformelt og specialiseret arbejdsmiljø, hvor der er stor mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Vi er omkring 200 medarbejdere med mange forskelligartede færdigheder, og vi bor på toppen af Portland Towers i Nordhavn.

Vi gør alt for at balancere et udfordrende og spændende job med familie- og fritidsliv. Vi værner om en arbejdskultur, hvor samarbejdet, tilliden mellem kolleger, friheden til at handle ansvarligt og hensynet til den enkelte står centralt. Vi har desuden mulighed for diverse sociale aktiviteter, fx  kunstforening, sportsklub, kajakker nede på molen og meget andet.

Er jobbet noget for dig?

Er du interesseret i stillingen, skal du sende din ansøgning og CV via nedenstående link hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er 22. oktober 2024, men vi behandler ansøgningerne løbende. Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Mads Nørregård, mail: [email protected], mobil: 61928238.

 

Afdeling: 12 Markedsudvikling
Ansøgningsfrist: 22 October 2024
Placering: Göteborg Plads, 1, 2150, København, Danmark