Leder med flair for bygningsdrift og service

Kan du sikre en effektiv drift af vores bygning og faciliteter og samtidig yde god service for alle vores frivillige, besøgende og ansatte? Har du erfaring med Facility Management? Er du en dygtig leder, der sætter retning og motiverer medarbejdere? Så er det dig, vi har brug for i Røde Kors!


Du bliver leder af sektionen Servixce, som består af 14 dedikerede medarbejdere og en række frivillige, der sikrer den daglige drift af vores landskontor og Frivillighuset. 

Facility Management

Du bliver ansvarlig for bygnings- og ejendomsdrift af landskontoret samt reception og kantine. Vi er i gang med et større renoveringsprojekt, hvor vi nænsomt og grundigt renoverer vores landskontor, samtidig med at vi indfører nye principper for indretning og seating. 

Servicecenter

Vores reception er et omdrejningspunkt i huset og sørger for, at både besøgende og medarbejdere føler sig velkomne. Med ca. 18.000 årlige besøgende og mange henvendelser er en stabil drift og god service afgørende for, at huset fungerer optimalt. Servicecenteret løfter også en række forskellige administrative opgaver for hele afdelingen.

Oplevelsescenter og Frivillighus 

Du vil også blive ansvarlig for at drive et oplevelsescenter for skoleklasser og for at afvikle besøg og arrangementer i vores Frivillighus, det gælder de mindre arrangementer for vores forskellige Røde Kors afdelinger og over til et brag af en Kulturnat. 

Attraktiv arbejdsplads

I Service arbejder vi tæt sammen om opgaverne på tværs af forskellige fagligheder og kompetencer. Vi tror på, at god service og positive oplevelser engagerer både medarbejdere og besøgende. Service tager ansvar for at understøtte, at Røde Kors er en attraktiv arbejdsplads, hvor både de fysiske rammer og trivslen prioriteres. Service er alsidig og står også for at arrangere medarbejderdag og andre arrangementer på tværs af huset. Service er en del af afdelingen HR & Service, og vi arbejder tæt sammen med kollegaerne i HR. Sammen skaber vi den attraktive arbejdsplads.

Dine arbejdsopgaver

Din profil

Vi er Røde Kors 
Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde. Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde på en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer og trivsel. Hos os bidrager vi alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.

Er det lige dig? 
Upload din ansøgning og CV på vores hjemmeside www.rodekors.dk/job senest den 24. oktober. Vi forventer at holde den første samtale mandag den 28. oktober 2024 og den anden samtale tirsdag den 29. oktober.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingschef for HR og Service, Randi Sveistrup, på 25313121. Tiltrædelse den 1. december 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors’ fællesoverenskomst med AC og HK. Lønindplacering afhænger af erfaringer og kvalifikationer. 

 

Afdeling: Service
Ansøgningsfrist: 24 October 2024
Placering: Velkomst, Frivillighus og Drift / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Danmark