Er du god til at tale med andre mennesker – og vil du bruge dine evner i et job, hvor du gør en reel forskel for rigtig mange danskere? Så har du alle tiders mulighed lige nu. Hver tredje dansker rammes af kræft i løbet af deres liv, så de fleste kender desværre én eller flere, der er eller har været ramt. Sådan skal det ikke være, og derfor går Kræftens Bekæmpelse forrest i kampen mod kræft – vi har derfor brug for dig i vores fundraiser team i København.
I Kræftens Bekæmpelse modtager vi kun 3 % i offentlig støtte. Skal vi vinde over kræften, har vi brug for økonomisk og symbolsk støtte fra danskerne - og det er lige præcis det, jobbet som fundraiser handler om.
Som fundraiser skal du:
Arbejdsstedet er på Østerbro i København, og det er desuden muligt at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen. Arbejdstiden er mandag-fredag med følgende faste kontortider:
Hver dag taler vi med hundredvis af danskere i telefonen, og her kæmper vi for kræftsagen. I dette job er det først og fremmest din personlighed, der afgør, om du får succes. Har du erfaring med telefonsalg, er det selvfølgelig en fordel, men det er ikke et krav for at søge. Derimod er det vigtigt, at du kan trives i en salgskultur, hvor respekten for kunden er det primære. Det betyder, at du skal kunne balancere din evne til at sælge med din evne til at forstå og respektere et nej tak. Vi er vedholdende og energiske, men vi går ikke på kompromis med respekten for kunderne.
Vi er et team på 10 personer i alderen 29 til 65 år, og udover diversitet kendestegnes teamet ved åbenhed, holdånd, høj faglighed, godt humør og naturligvis engagement for kræftsagen. Vi sidder og ringer på tre-fire mands kontorer, og vi lægger vægt på at kende hinanden godt - vi har derfor også løbende sociale arrangementer.
Her er ganske enkelt rart at være – som et par stykker fra teamet formulerer her:
”Jeg har valgt at arbejde med fundraising i Kræftens Bekæmpelse, da jeg gerne vil være med til at yde en indsats i kampen mod kræften. Herudover er jeg glad for arbejdspladsen, hvor jeg har gode kolleger, som jeg udover at have et godt samarbejde med også kan have det sjovt med og en empatisk leder, der ser medarbejderne og udviser fleksibilitet, når der er behov og mulighed. Kræftens Bekæmpelse er en fin arbejdsplads”.
”Min beslutning om at arbejde med fundraising i Kræftens Bekæmpelse er en af de bedste beslutninger, jeg rent arbejdsmæssigt har truffet i min – efterhånden – lange karriere. Udover at jeg hver dag arbejder i den gode sags tjeneste, så er hverdagen i afdelingen kendetegnet af høj faglighed, teamånd og godt humør. En kombination, der gør, at jeg går glad på arbejde og glad hjem igen – hver dag. Vi hjælper hinanden, og vi bidrager hver især til den gode stemning, og overalt i organisationen bliver man mødt af mennesker med hjertet på rette sted. Vores leder tager sig altid tid til at hjælpe os og tale med os, hvis der er brug for det, og medvirker til, at der også er plads til et godt grin. Kort sagt en skøn arbejdsplads, som jeg absolut kan anbefale”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsleder Maria Marconi på telefon 35 25 71 34.
Samtaler vil blive afholdt løbende, og opslaget tages ned, når vi har fundet vores nye kollegaer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Strandboulevarden 49, København Ø
Lokation: Hovedstaden