Erhvervskonsulenter til professionel mødebooking

Focus Telemarketing

Fuldtidsjob
Fyn

Focus Telemarketing, Odense
Er du på jagt efter et job i et roligt, professionelt og afbalanceret miljø? Her får du mulighed for at prøve dig selv af og finde netop dét område, du er bedst til. Siden 2003 har vi bygget vores succes på at finde og fastholde de rigtige mennesker til jobbet – voksne og modne medarbejdere, som uddanner og udvikler sig i skønne rammer. Er det dig?
En anderledes telemarketingvirksomhed

Focus Telemarketing er en telemarketingvirksomhed med fokus på mødebooking, salg og kundeserviceopgaver samt uddannelse. Men vi er ikke, som telemarketingvirksomheder er flest. Hos os er der ingen larm i baggrunden, ingen klokker der ringer eller høje klapsalver. Med fokus på kvalitet, etik og moral er vi en seriøs og professionel samarbejdspartner for vores kunder, som pt tæller: Dansk Erhverv, Fiat Danmark, Falck, Institut for Fremtidsforskning, E&Y, Børsen, Aller Media, International Business College og ca 45 andre.

Tag kontakt til beslutningstagere

Som erhvervskonsulent sidder du med nogle af vores tungere mødebooking- og salgsopgaver. Det betyder, at du både ringer kanvas og opbygger relationer med marketingschefer, direktører og andre beslutningstagere. Da der er tale om større ordrer, kræver det benarbejde at få aftalen i hus – og ofte længere tids dialog med kunderne, før de er parate til at træffe en beslutning. Derfor arbejdes der løbende med en pipeline af mulige kunder, som du systematisk kontakter, så du løbende høster gevinsten.

Udvikl dit salgstalent

Du holder dagligt styr på mange detaljer, og du har ansvar for dine egne budgetter. Derudover modtager du løbende undervisning og udvikler dine salgskompetencer. Vi har altid en coach på gulvet, som hjælper med alt fra indvendingsbehandling over manus til motivation. Vores direktør er selv en populær underviser på diverse uddannelsesinstitutioner, hvilket du som medarbejder også drager nytte af.

Samarbejd med kompetente kollegaer

Du bliver del af et team på ca. 25 kollegaer. Gennemsnitsalderen ligger over de 35, og vi har en moden og professionel tilgang til arbejdet. Vi arbejder i et åbent kontormiljø, og du sidder ved én af vores øer sammen med 3 kollegaer i et lyst lokale med gulv-til-loft-vinduer. Du tilbydes fast løn samt provision og bonusordning. Vi har frokostordning fra restaurant Pasfall, ligesom der er frugt, kaffe og vand. Kort sagt prioriterer vi gode arbejdsforhold.

Professionel erhvervskonsulent med salgserfaring

Det er en fordel, hvis du i forvejen har erfaring med blandt andet kanvassalg. Din salgserfaring skal dog ikke nødvendigvis være fra telemarketing, men det er vigtigt, at du trives med at opbygge relationer over telefonen. Derudover forestiller vi os, at du har en seriøs og professionel tilgang, og at du bliver motiveret af at se resultaterne af dit arbejde.

Er du interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte telemarketingchef Kim Andersen på telefon +45 82 20 24 00 eller e-mail job@focus-telemarketing.dk. For at søge stillingen, bedes du sende din ansøgning med CV til job@focus-telemarketing.dk snarest muligt. Vi følger løbende op på ansøgninger, og kalder løbende relevante kandidater til samtale. Vi ser frem til at læse din ansøgning.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Marketing & Reklame
Rådgivning & Support
Salg



Focus Telemarketing A/S - hurtigt overblik


Placering
Brandts Passage 31 A 1.tv
5000 Odense C
Logo: Focus Telemarketing A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.focus-telemarketing.dk


Focus Telemarketing A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1011629/