Speciallæge/overlæge med interesse for anæstesi og intensiv terapi ved Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Sydøstjylland

Speciallæge med interesse for anæstesi og intensiv terapi ved Anæstesiologisk afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse - hvis du har været speciallæge i 5 år, kan du ansættes som overlæge.

Indfri dine karrieremæssige ambitioner!
Vi søger en speciallæge med interesse for det perioperative forløb samt intensiv terapi som en del af vagtarbejdet. Funktionen vil primært knytte sig til anæstesi til det organkirurgiske samt urologiske fagområde og sekundært intensivafsnittet.

Anæstesiologisk afdeling dækker ca. 22 lejer dagligt. Lejerne er fordelt indenfor en bred vifte af kirurgiske fagområder, herunder organkirurgi, urologi, plastik, mamma, ortopædkirurgi, otologi, øjensygdomme og patienter i lungepakke. Sygehuset profil som kræftsygehus præger i vidt omfang arbejdet i afdelingen både indenfor det anæstesiologiske og intensive fagområde. Der er et døgndækkende børnehold på tegnebrættet, og på Middelfart Sygehus yder vi anæstesi til rygkirurgiske operationer.

Du

  • er speciallæge med interesse for det brede samarbejde i en funktionsbærende enhed
  • har lyst til at anvende dine kompetencer indenfor både anæstesi og intensiv terapi på et sygehus med fokus på kvalitet, udvikling og patienten først
  • har en ambition om at præge udviklingen indenfor specialet
  • ønsker at efterleve Sygehus Lillebælts værdier i din kommunikation med og involvering af patienter og pårørende
  • har kompetencer indenfor akutområdet og er en rutineret underviser

Anæstesiologisk Afdeling på Vejle og Middelfart Sygehuse tilbyder gode karrieremuligheder for ambitiøse og dygtige anæstesiologer. Vi favner bredden i specialet, giver mulighed for at gå i dybden på aftalte områder og tilbyder den supervision og undervisning, du har brug for, for at opnå dine karrieremæssige mål. Sygehuset har et ambitiøst lederudviklingsprogram, som du umiddelbart ved ansættelsen bliver en del af.

Vi har en afdeling, hvor vi har

  • stort fokus på det gode arbejdsmiljø og medarbejdertilfredshed
  • specialister, der sætter patienten først
  • gode samarbejdsrelationer indadtil og udadtil
  • stor handlefrihed med gode muligheder for at fordybe sig inden for sit fagområde
  • tilgængelig og synlig ledelse
  • sund økonomi
  • humor og arbejdsglæde i hverdagen

Vi er respekteret for vores faglighed og varetager ca. 13.000 anæstesier årligt, herunder

  • 650 operationer for kolorektal, mamma og nefrologisk cancer som en del af Vejle Sygehus' specialfunktion på kræftområdet og som Centre of Excellence for tarmkræftkirurgi – også robotassisteret. Vejle er det 3. største jyske center for kolorektalkirurgi
  • et stort ortopædkirurgisk område med ca. 1700 alloplastikkirurgiske indgreb årligt samt dagkirurgi (skulder, hånd og knæ) med fokus på ultralydsvejledte, regionale anæstesier
  • ca. 1500 patienter med behov for rygkirurgi i bugleje som en del af det regionale rygcenter - Patienternes Rygsygehus
  • 2.500 patienter fra øre-, næse- og halsområdet
  • omkring 400 børn på under 10 år årligt, hvoraf knap 100 er under 3 år

Anæstesiologisk Afdeling rummer desuden et level 2 intensiv afsnit med 7 sengepladser, som understøtter de akutmedicinske patienter på Vejle Sygehus samt perioperativ intensiv terapi. Vi har et særskilt opvågnings- og intermediærafsnit og i Middelfart desuden et Smertecenter for kroniske non-maligne smerter.

Vi tilbyder også
Afdelingen arbejder målrettet med patientsikkerhed og kvalitetsudvikling, både i egen afdeling og som ambassadører for sygehusets tværgående processer, hvorfor vi forventer din aktive deltagelse i vores kontinuerlige arbejde med kvalitetsforbedringer. Vi har desuden et sundt forskningsmiljø og gode muligheder for at understøtte projekter.

Den lægefaglige uddannelse er et stort fokusområde i afdelingen, og vi tilbyder blandt andet uddannelse i højtspecialiseret smertebehandling. Læringsmiljøet er trygt og med gode muligheder for supervision.

Endelig har vi en dynamisk og innovativ afdeling med gode arbejdsvilkår, samt et godt og inspirerende kollegialt arbejdsmiljø.

Vagt
Du vil indgå i tilstedeværelsesbagvagt sammen med uddannelsessøgende læge i forvagt, samt i tilkaldevagt fra bolig.

Er du interesseret
Vil du høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Pernille Lennert, eller på tlf. 7940 6205 eller 4042 3203. Her kan du også rekvirere en funktionsbeskrivelse.

Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger/Foreningen af Speciallæger.

Ansættelse og ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2017.
Vi forventer at holde samtaler den 30. oktober 2017.
Tiltrædelse pr. 1. februar 2018 eller efter aftale.

Ansøgningen forventes bygget op omkring de 7 metakompetencer. Ansøgere til stillingen, som opfylder kravet om 5 års funktionstid som afdelingslæge, bedes anvende nedenstående skema til vurdering af de 7 kompetenceområder.

Skema - lægefaglig bedømmelse.

I din ansøgning bedes du anføre mindst to referencepersoner, som ansættelsesudvalget må kontakte.

Søg venligst via nedenstående funktionsknap – vi glæder os til at høre fra dig.

Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, som er et velkonsolideret sygehus med 3 skarpe profiler Vejle Sygehus Kræft- og specialistsygehus i de store folkesygdomme, Middelfart Sygehus– regionalt rygcenter og Kolding Sygehus – akutsygehus. Vi er i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus med forskning som fundament for excellence i patientbehandlingen, Vi er mange gange kåret som Danmarks bedste hospital af Dagens Medicin. Vi har en årsomsætning på 3,1 mia. kroner. Se Patienternes Sygehus her.


Ansøgningsfrist d. 26.10.2017

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 05.10.2017, sidst opdateret d. 05.10.2017




Region Syddanmark - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Regionen strækker sig geografisk fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Rundt i hele regionen er placeret fire sygehusenheder og flere sociale og psykiatriske institutioner. Regionshovedsæde i Vejle.
Branche

Regioner & Sundhed

Går du op i andres ve og vel? Eller er du til forskning og laboratorieanalyser?

Logo: Region Syddanmark
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Som udviklingskonsulent i afdelingen for Regional Udvikling arbejder Tue Avbæk Larsen både med iværksætteri, turisme og fødevarer. De komplekse sager udfordrer ham dagligt, og det faglige fællesskab motiverer ham til at lære mere.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.regionsyddanmark.dk

Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/1065697/