Erfaren projektleder til Vurderingsstyrelsen

SKAT

Fuldtidsjob
Østsjælland

Vil du spille en central rolle i opbygningen af det nye skattevæsen og gå forrest i implementeringen af en ny styrelse på ejendomsvurderingsområdet? Vil du være med til at planlægge og gennemføre de projekter, der skal sikre en vellykket etablering af Vurderingsstyrelsen? Så er du måske vores nye projektleder i kontoret ’HR & Implementering’ i Vurderingsstyrelsen.

Vurderingsstyrelsen har ansvaret for ejendomsvurdering af alle ejerboliger og ejendomme i Danmark og har til hovedopgave at sikre retvisende vurderinger. Ejendomsvurderingsområdet undergår i de kommende år en stor udvikling, der omfatter etablering af en ny styrelse, implementering af et nyt IT-system samt en ny vurderingslov. Denne forandringsproces forberedes netop nu i SKAT Ejendom, som 1. juli 2018 bliver til Vurderingsstyrelsen.

Projektledelse og porteføljestyring i en stor forandringsproces
Som projektleder i ’HR & Implementering’ skal du, i samarbejde med Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) i Skatteministeriets departement, være med til at planlægge og gennemføre de projekter, der tilsammen skal sikre en vellykket organisatorisk forandring. Det kan fx være projekter inden for områderne: rekruttering & onboarding af op til 300 nye medarbejdere, kompetenceudvikling, etablering af den nye organisation, implementering af produktionsstyring mv. En central opgave vil desuden være at opbygge, styre og rapportere på Vurderingsstyrelsens samlede projektportefølje.

Forandringsledelse og implementering
I dette job får du en bred opgaveportefølje i en ny organisation. Vi lægger vægt på, at du har viden og erfaring inden for flere af nedenstående områder:

  • Porteføljestyring og projektprioritering
  • Implementering af styrings- og opfølgningsværktøjer for projektporteføljen
  • Planlægning og styring af projektleverancer så projekter gennemføres i henhold til deadlines, økonomi og kvalitet
  • Forandringsledelse- og kommunikation i en organisation, der gennemgår store forandringer
  • Sikre fremdrift, resultater og motivation hos projektdeltagere
  • Betjening af styregrupper, direktion og øvrige interessenter med status på projekter og portefølje samt udarbejdelse af beslutningsoplæg

Din baggrund
Du har erfaring med flere af ovenstående opgaver samt en relevant uddannelse på kandidat niveau, gerne kombineret med en eller flere projektlederudannelser.

Din erhvervserfaring har givet dig ekstensiv erfaring med projektledelse og det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med organisationsudviklings- og forandringsprojekter.

Derudover er du en dygtig kommunikator, som besidder evnen til at omsætte komplicerede informationer, processer og strategier til klare og forståelige beskrivelser og beslutningsoplæg i forbindelse med rapportering.

Du har evnerne til og motiveres af at arbejde i et tempofyldt, foranderligt og komplekst miljø, tænker løsningsorienteret og arbejder struktureret, hvor du formår at planlægge, prioritere og realisere dine leverancer.

Med din gode forretningsforståelse kan du hurtigt danne dig et overblik i komplekse sammenhænge samtidig med, at du har øje for detaljen.

I jobbet kommer du til at opbygge et stort netværk både internt og eksternt og kommer til at samarbejde på tværs af fagområder, hvorfor du som person bør have en opsøgende og imødekommende adfærd samt solide samarbejdsevner.

Som person kendetegnes du ved at have en konstruktiv tilgang, et højt drive og stor personlig gennemslagskraft.

Løn, ansættelsesvilkår og tiltrædelse
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde.

Tiltrædelse 1. december 2017 eller snarest derefter.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’søg stillingen’ senest mandag d. 23. oktober 2017.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Jensen (konstitueret underdirektør i Vurderingsstyrelsen)

på tlf. nr. 20 96 89 26.

Om Skatteministeriets koncern og Vurderingsstyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. De nye styrelser vil fortsat udgøre én juridisk myndighed, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Ejendomsvurderingsområdet bliver fra 1. juli 2018 placeret i en ny Vurderingsstyrelse, der forventes bemandet med ca. 600-650 medarbejdere med hovedsæde i Roskilde. Læs mere om skatteforvaltningens organisering på www.fra1til7.dk.

Vurderingsstyrelsens kerneopgave er, at sikre mere retvisende vurderinger af ejendomme og grunde i Danmark, samt begrunde og forklare vurderingerne over for boligejerne og derigennem sikre mere gennemsigtige ejendomsvurderinger.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøg inden 2 dage (23.10.2017)

Fuldtidsjob
Østsjælland
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Human Resources
Jura
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 08.10.2017, sidst opdateret d. 08.10.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/1066919/