IT-revisor til systemafstemninger

SKAT

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Østjylland

Brænder du for at arbejde med store og komplekse datamængder? Kan du sikre gennemskuelige dataflows og valide data i regnskabsprocessen? Og har du et skarpt blik for uoverensstemmelser i regnskabsaflæggelsen? Så er du måske vores nye kollega i et team, der arbejder med systemafstemninger af regnskabssystemer på tværs af SKAT.

Fra projekt til sikker og stabil drift – dine opgaver
Du bliver faglig koordinator i et engageret team, hvor du sammen med de nuværende kolleger skal drive projektet ”Systemafstemninger” færdigt samt sikre og udvikle en stabil drift efter projektets afslutning i 2018. Du vil få tæt samarbejde med dine kolleger, hvor der vil være en høj grad af sparring ved løsningen af opgaven. Din hverdag bliver alsidig, og opgaven vil ændre karakter fra udvikling af processer, der ikke findes i dag, til stabil drift af de nye processer. Dine opgaver vil primært være inden for nedenstående områder:

  • Være drivkraften i færdiggørelsen af det igangværende projekt ”Systemafstemninger”
  • Udvikle en stabil proces for opsamling, kvalitetssikring og videreformidling af regnskabsmæssig påvirkning på det månedlige/årlige regnskab
  • Opsætte strukturer for løbende justering og opdatering af systemafstemninger, herunder også for nye systemafstemninger på tværs af SKATs systemlandskab
  • Bistå revisionsprocessen i forhold til interne og eksterne revisioner

Den ideelle kandidat
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse som cand.merc.aud., HD i regnskab eller lignende. Derudover har du minimum 4 års erfaring fra større virksomheder, herunder gerne fra en offentlig virksomhed, hvor du har arbejdet med afstemninger mellem regnskabssystemer. For at matche stillingen lægger vi ligeledes vægt på at:

  • du har arbejdet med BI-værktøjer, Excel og gerne ACL
  • du har drevet et eller flere mindre projekter med gode resultater
  • du har erfaring med test af kontroller
  • du er fleksibel og har mulighed for at yde en ekstra indsats i spidsbelastningsperioder
  • du er lærenem og kan sætte dig ind i nye arbejdsprocesser og systemer hurtigt
  • du arbejder engageret, struktureret og sikrer en høj kvalitet i din opgaveløsning.

Ud over ovenstående sætter vi stor pris på, at du byder ind med viden og innovation på en positiv og konstruktiv måde, samt at du har gode kommunikationsevner, der gør, at du kan kommunikere klart og tydeligt med alle både skriftligt og mundtligt.

Om kontoret SAP 38 Forretningsarkitektur i SKAT
Kontoret er forretningsarkitekter på SAP 38 og udvikler systemafstemninger på tværs af SKAT. Vi består af engagerede, kompetente og hjælpsomme kolleger, der samarbejder i et godt socialt miljø. Vi garanterer spændende og komplekse opgaver, hvor du selv er med til at planlægge dine arbejdsopgaver og skabe idéer til nye indgangsvinkler.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”søg jobbet” senest d. 2. november 2017. Du er velkommen til at kontakte kontorchef Gerner Oddershede på telefon 72 38 13 24, hvis du har spørgsmål til stillingen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner - løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er indtil videre Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens. Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. De nye styrelser vil fortsat udgøre én juridisk myndighed, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Regnskab forventes placeret i Skattestyrelsen, som kommer til at bestå af 3.000 – 3.500 medarbejdere og får til huse i 16 byer fordelt over hele landet, herunder i Horsens. Læs mere om skatteforvaltningens organisering på www.fra1til7.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 02.11.2017

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Østjylland
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 09.10.2017, sidst opdateret d. 09.10.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/1067254/