Innovations- og teknologikonsulent til Procesautomatisering (Robotics)

SKAT

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Robotics, intelligente løsninger, kognitive agenter og AI udvikling. Er du en person, der har passion for fremtidens løsninger og har tekniske og organisatoriske evner, så læs videre her.

I kontoret Procesautomatisering vil du blive en del af Robotics Center of Excellence. Som Innovations- og teknologikonsulent skal du arbejde med Proof Of Concept inden for robotics, AI, kognitive agenter og undersøge nye muligheder for anvendelse af data fra vores Databank, fx nye måder at visualisere data og integration med chatbots. Formålet er at levere inspiration og læring til konkret anvendelse af nye metoder og teknologier.

Du får ansvar for løbende at undersøge nye teknologier og trends indenfor Intelligent Procesautomatisering (IPA) og sikre, at vi får afprøvet, modnet og indarbejdet nye teknologier i vores arbejdsgange og ydelsesområder. Det forudsætter bl.a. etableringen af et tværgående innovation lab til at fremme innovationsgraden i afdelingen og dermed Skatteministeriet som helhed. Stillingen er placeret i Procesautomatisering, men du vil komme til at arbejde tæt sammen med søsterkontorerne Business Intelligence og Data Analyse, da vi et stort potentiale i krydsfeltet mellem robotics automatisering, machine learning / AI og data visualisering.

Procesautomatisering i en datadrevet organisation
Hele den afdeling Procesautomatisering er en del af spiller en central rolle i den strategiske udvikling af vores nye skattevæsen. Vi leverer løsninger til forretningsenhederne i SKAT herunder Kundeservice, Indsats, Inddrivelse, Told mf, og er samtidig i gang med at opbygge SKATs nye databank. I SKAT arbejder vi allerede med fremtiden indenfor procesautomatisering, robotics, BPM, Big Data og machine learning / AI. Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre skattevæsenet med udviklingen af intelligent procesautomatisering.

Som Innovations- og teknologikonsulent får du ansvar for at:

• afprøve hjørner inden for SKATs procesautomatiseringsteknologier – fx. i UIPath, Blueprism eller Automate Anywhere

• modne RPA integration med kognitive teknologier, 3. parts eller interne services fra vores søsterkontor, Data Analyse

• arbejde med kognitive agenter og AI

• arbejde med nye visualiseringsteknologier, eks. virtual-/augmented reality, i tæt samarbejde med vores søsterkontor, Business Intelligence

• etablere et innovationslab, der servicerer forskellige kontorer og funktioner i afdelingen

Innovations- og teknologikonsulent med gennemslagskraft
Du har en relevant baggrund inden for IT og teknologi og kan dokumentere dine tekniske og organisatoriske kompetencer. Du formår at målrette formidlingen af nye teknologier og metoder til forskellige målgrupper.

Det vil være en fordel, hvis dine faglige kvalifikationer omfatter:

• hands-on erfaring med et eller flere robotics og BPM produkter. Kendskab til machine learning, MS kognitive services, Watson, Unity platform og VR/AR

• erfaring med at lave tekniske prototyper i korte udviklingsforløb

• evnen til at identificere nye teknologier og koble potentialer til konkrete behov

• projektledererfaring og organisatoriske evne til at opbygge et innovationslab i et politisk miljø med mange interessenter

• erfaring med SOA og offentlig it-arkitektur

Som person bliver du motiveret af at drive opgaver selvstændigt. Du er nysgerrig på nye teknologier og metoder, og evner at formidle dem til andre på en inspirerende måde.

Du sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikre den fornødne koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du har sans for at skabe relationer med udgangspunkt i faglighed og ræsonnement.

Om Data - din afdeling
Kontoret Procesautomatisering bliver placeret i afdelingen Data under den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse i det nye skattevæsen – det er den samme afdeling, som også i dag fungerer som skattevæsenets kompetencecenter for løsninger indenfor business intelligence, avanceret analyse, machine learning, datahjemtagelse og dataudveksling.

I Procesautomatisering udvikler vi robotics automatiseringsløsninger for Skatteministeriet og løfter samtidig styrelser til selv at kunne udvikle simple RPA løsninger. Vi bliver i alt ca. 120 medarbejdere i Data, heraf fire medarbejdere og en studerende i Procesautomatisering.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale senest 20. november 2017. Har du spørgsmål inden da, så ring eller skriv til kontorchef Simon Wang Thellesen på 72 37 82 84 / .

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. Det nuværende IT og Data, som vi er en del af, placeres i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kommer til at bestå af ca. 900-1.100 medarbejdere, og får til huse i København. Læs mere om skatteforvaltningens organisering på www.fra1til7.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøg senest i dag (20.11.2017)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
IT - Software
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 06.11.2017, sidst opdateret d. 06.11.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.dk/job/1080025/