Forbrugerrådet Tænk søger projektleder

Forbrugerrådet Tænk

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du lyst til at udforme og gennemføre test og undersøgelser af finansielle produkter i pengeinstitutter, forsikrings-selskaber, realkreditinstitutter eller pensionsselskaber til magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge?

Forbrugerrådet Tænks afdeling Test & Analyse søger en projektleder med ansvar for finansielle test i en 30 timers-stilling med tiltrædelse snarest muligt.

Du bliver en del af Test & Analyse med 16 medarbejdere, som tester forbrugerprodukter og serviceydelser samt laver analyser. Afdelingens arbejde er et vigtigt element i organisationens politiske arbejde, forbrugeroplysning og medlemstilbud.

Du får ansvar for dine egne test, hvilket indebærer, at du udvikler testen, identificerer problemstillinger og analyserer data, som efter bearbejdning bruges i interne og eksterne medier, herunder Forbrugerrådet Tænk Penge, medlemsblad samt på vores website.

Du bliver vores ansigt udadtil, når resultater skal præsenteres og nogle gange forsvares i øvrige medier, samt ved spørgsmål fra forbrugerne.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • udforme, planlægge og gennemføre test inden for bank, pension, realkredit og forsikring (inden for den eksisterende testplan)
  • være opsøgende og med til at udvikle både eksisterende og nye typer af test inden for området
  • udføre markedsresearch og analysere data
  • foretage høring hos de testede virksomheder
  • deltage i redaktionsmøder
  • formidle resultatet til vores redaktion til journalistisk bearbejdning og endelig godkendelse og korrekturlæsning
  • rådgive og indgå i dialog med vores medlemmer om, hvad der optager dem
  • arbejde med at inddrage vores medlemmer i test

Vi forventer, at du:

  • er bachelor eller kandidat fra en økonomisk eller merkantil uddannelse i den finansielle sektor
  • har kendskab til produkter inden for banker, forsikring, realkredit og pension
  • har sans for tal og evner at overskue og tolke et stort datamateriale
  • er omhyggelig og etisk i omgang med data
  • er rutineret bruger af Excel til håndtering af data
  • formår at sætte dig ind i detaljen, samtidig med at du bevarer det store overblik
  • har gode kommunikative evner og sans for formidling af kompleks viden
  • arbejder selvstændigt, systematisk, planlægger din tid og overholder deadlines

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk er en medlemsbaseret interesseorganisation. Vi er forbrugernes ansigt og stemme i samfundet og arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan træffe et trygt valg. Vi har vedtaget en ambitiøs 2020-strategi, som du kan hjælpe os med at nå i mål med. Læs om strategien her.

I vores hyggelige lokaler i Fiolstræde vil du møde omkring 130 fagligt kompetente ildsjæle, der bl.a. arbejder med forbrugerpolitik, kommunikation, kampagner, uvildige test og medlemsrådgivning. Vi er stolte af det arbejde, vi udfører til gavn for vores medlemmer og alle forbrugere, og for at nå vores mål arbejder vi sammen på tværs af fagligheder og afdelinger. Hos os er to arbejdsdage sjældent ens, og det skal ofte gå stærkt, men samtidig har vi tid til et godt grin.

Vi kan tilbyde

  • en velfungerende og dynamisk afdeling
  • stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne
  • en spændende medlemsorganisation placeret i hjertet af København
  • løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst på statens område, herunder lokalaftale på arbejdspladsen.

Ansøgning

Vi vil gerne modtage din ansøgning snarest og senest den 25. maj 2018 kl. 18.00.

Ansøgning, cv og relevante bilag sendes til job@fbr.dk.

Skriv job4 og hvor du har set jobopslaget i emnefeltet.

For uddybende spørgsmål kontakt projektleder Lars Baadsgaard, lab@fbr.dk, tlf. 4194 7910, eller afdelingschef Hanne Damsted Vilsbøll, hdv@fbr.dk, tlf. 2630 5869.

Vi forventer at afholde samtaler løbende med henblik på tiltrædelse snarest.


Ansøg inden 3 dage (25.05.2018)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Projektledelse



Forbrugerrådet Tænk - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Fiolstræde 17B
2188 København K
Logo: Forbrugerrådet Tænk
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://taenk.dk/

Forbrugerrådet Tænk i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.dk/job/1165935/