2 ambitiøse fuldmægtige til Vejdirektoratets økonomiområde

Vejdirektoratet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Drives du af nysgerrighed og ønsket om at levere gode resultater? Leder du efter et sted, hvor du kan få nye udfordringer og udvikle dig indenfor økonomistyring? Vil du have medansvar for styringen af Vejdirektoratets økonomi på omkring 4 mia. kr. om året?

Vi søger to nye fuldmægtige, der brænder for økonomi- og budgetstyring i en politisk kontekst, og har mod på at løfte opgaven sammen med resten af Vejdirektoratets økonomiområde.

I Vejdirektoratet arbejder vi målrettet efter, at fastholde og udvikle vores resultater inden for god økonomistyring for at sikre, at samfundet får maksimalt udbytte af de midler, der prioriteres til vejinfrastruktur i Danmark.

Vi tilbyder 2 spændende stillinger:

Stilling 1:

Du vil sidde med dit eget ansvarsområde vedrørende den økonomiske styring af driften af statens vejnet, hvor aktiviteterne er mange og varierede i forhold til at sikre en sikker og effektiv afvikling af trafikken – både internt og i forhold til den løbende betjening af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt, og blandt andet omfatte:

  • Løbende håndtering af politiske sager
  • Udarbejdelse af finanslovsbidrag og aktstykker
  • Deltagelse i analyser og projekter til udvikling af økonomistyringen
  • Opfølgning på grundbudget, udgiftsopfølgninger samt mål- og resultatplan
  • Håndtere bevillings- og hjemmelsmæssige problemstillinger

Stilling 2:

Du vil sidde med dit eget ansvarsområde i blandt andet de kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor du sikrer at din leverance passer ind i den samlede leverance til Vejdirektorats direktion. Stillingen er placeret i vores interne budgetteam, hvis primære ansvar er at understøtte og rådgive direktionen. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt, og vil blandt andet omfatte:

  • Budgetopfølgninger med fokus på flerårig økonomistyring
  • Deltagelse i analyser og projekter til udvikling af økonomistyringen
  • Optimering af økonomiprocesser
  • Faste driftsopgaver

Stillingerne giver rig mulighed for at arbejde selvstændigt med økonomistyring i en stor statslig drifts- og anlægsvirksomhed.

Om dig:

Du har en relevant akademisk og samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse som fx, cand. polit., cand. merc., cand. scient. pol. eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Det vigtigste er, at du har en interesse for styring i statsligt regi, og er parat til at sætte dig ind i nye ting og levere resultater af høj kvalitet - i tæt samarbejde med kollegaer i økonomiområdet og resten af Vejdirektoratet.

Dine øvrige kvalifikationer:

  • Du er analytisk skarp med interesse og flair for tal
  • Du kan i skrift og tale formidle komplicerede problemstillinger kort og præcist
  • Du er i stand til at sikre fremdrift og arbejde inden for - til tider - korte frister
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt

Om os:

Du bliver ansat i Vejdirektoratets budgetafdeling. Afdelingen består af 12 dygtige og dedikerede medarbejdere. Hverdagen er præget af store og små udfordringer og i perioder højt tempo. Vi lægger stor vægt på et godt og konstruktivt samarbejde med respekt for den enkeltes input. Vejdirektoratet tilsigter generelt en god balance mellem arbejdsliv og fritid, blandt andet gennem flekstidsordning og øvrigt socialt sammenhold, eksempelvis gennem en af Vejdirektoratets mange sportsforeninger.

Vejdirektoratet har ansvaret for at planlægge, anlægge og drive statsvejnettet, som består af motorveje, hovedlandeveje og mange af landets broer – i alt cirka 3.800 km vej. Trafikken er stigende, og der er efterspørgsel efter udbygning af vejinfrastrukturen.

Som arbejdsplads dækker Vejdirektoratet hele landet. Stillingerne er tilknyttet Vejdirektoratets kontor i centrum af København.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:

Du indplaceres på stillingsniveau som fuldmægtig med løn efter overenskomst, med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i budgetafdelingen på adressen Havnegade 27, 1058 København K.

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte budgetmedarbejder Kim Ullman på telefon 7244 3503 eller Økonomichef Rasmus Bjørnsen på telefon 6193 0583.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest torsdag den 31. maj 2018. Vi forventer at afholde samtaler løbende og senest i uge 24.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.


Ansøgningsfrist d. 31.05.2018

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Vejdirektoratet - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Placering
Niels Juels Gade 13
1059 København K
Logo: Vejdirektoratet
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.dk/job/1165949/