Chefkonsulent og konsulent til fagligt fundererede effektiviseringsanalyser til KLK

KL - Kommunernes Landsforening

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Chefkonsulent og konsulent til fagligt fundererede effektiviseringsanalyser til KLK

Kommunernes Konsulentvirksomhed (KLK) oplever et boom i efterspørgslen på vores rådgivning i forbindelse med kommunale effektiviseringer. Det skyldes bl.a., at vi har specialiseret os i effektiviseringsanalyser, som bygger på dybt indblik i den kommunale praksis, og som kombinerer forståelse for økonomi, styring og faglig praksis. Vi er derfor på udkig efter 1-2 nye kolleger til råderums- og effektiviseringsanalyser. Vi kigger både efter en erfaren chefkonsulent og en yngre konsulent-profil.

Om jobbet som chefkonsulent
Som kandidat til jobbet som chefkonsulent har du en markant faglig profil inden for kommunal styring og effektivisering, og du er analytisk skarp. Ideelt set har du både arbejdet som konsulent og været ansat i en kommune, og du kombinerer en dyb indsigt i kommunal økonomistyring med dyb indsigt i mindst ét af de store kommunale opgaveområder. Du har et stort netværk blandt kommunale chefer og er i stand til både at skabe, sælge og gennemføre større analyseopgaver.

Du vil få ansvaret for at designe og gennemføre effektiviseringsanalyser for landets kommuner – dog altid som del af et team, så vi samlet set går ind i hver enkelt opgave med kompetencer, der modsvarer kommunens behov. Du vil også få ansvaret for at bidrage til KLK’s forretningsudvikling inden for effektiviserings- og råderumsanalyser. Det vil sige, at du sammen med kollegaerne i KLK skal sikre, at vi løbende udvikler vores metoder og koncepter, så vi hele tiden er på forkant med den nyeste viden og de konstant foranderlige behov for rådgivning.

Om jobbet som konsulent
Som kandidat til konsulentjobbet er du først og fremmest analytisk skarp og skrap til tal. Du har ideelt set arbejdet en periode i en kommunal økonomifunktion, og du har kendskab til grundbegreberne i kommunaløkonomi. Samtidig har du et godt indblik i kommunale data på et eller flere af de store opgaveområder. Du har lyst til at arbejde på forskellige kommunale områder, og du har lyst til at arbejde tæt sammen med andre i teams.

Du vil få ansvaret for vigtige dele af de effektiviserings- og råderumsanalyser, KLK gennemfører - men altid som del af et team. Og du få muligheden for gradvist at vokse i ansvar og hen ad vejen løfte mere og mere projektlederansvar i takt med, at du får kompetencerne og lysten til det.

Hvem er vi?
Vi tilbyder et job i en konsulentvirksomhed i rivende udvikling. Vi har omtrent fordoblet vores størrelse det seneste år, omsætningen boomer, trivslen er høj og kunderne tilkendegiver stor tilfredshed med vores arbejde. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi er eksperter i teamarbejde og frihed under ansvar. En arbejdsplads, hvor vi dyrker det gode fra konsulentbranchen i form af høj faglighed og engagement, hvor vi deler netværk, ideer og viden, og hvor rundsave på albuerne er en by i Rusland. Endelig og ikke mindst vil du opleve et stærkt fagligt og socialt fællesskab og sammenhold i både konsulentenheden men også det store hus KL, som vi er en integreret del af.

Ansøgning
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning senest d. 24. maj. Vi holder løbende samtaler. Optimalt set kan du starte til august, men vi kan også være fleksible med opstartstidspunkt.

About the position
Position type
Chefkonsulent/konsulent

Work hours
37

Spørsmål om stillingen

Kontakt Thomas Karlson, Konsulentchef på e-mail eller tlf. 51614603


Ansøg inden 2 dage (24.05.2018)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



KL - Kommunernes Landsforening - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


KL - Kommunernes Landsforening
KL - Kommunernes Landsforening
KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

Placering
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S
Logo: KL - Kommunernes Landsforening
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kl.dk

KL - Kommunernes Landsforening i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.dk/job/1166591/