Økonomer til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Region Sjælland

Fuldtidsjob
Vestsjælland

Vi har store ambitioner og et stort fokus på at udvikle styringen i sygehusvæsenet i nye retninger.

Som økonom i Økonomi, Produktion og Planlægningsafdelingen vil dine væsentlige fokusområder blive samarbejdet med sygehusenes kliniske afdelinger, effektiv ressourceanvendelse, gode processer og tværgående initiativer med den øvrige administration, herunder arbejde med produktionsoptimering.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte økonomistyring på projekt- og afdelingsniveau, herunder bl.a.

  • Udarbejdelse af business cases, notater og beslutningsoplæg
  • Budgetlægning og opfølgning i forhold til forbrug og aktivitet på afdelingsniveau
  • Udarbejdelse af økonomi – og aktivitetsdata
  • Medvirke til systematisk problemløsning via A3 og andre Lean-værktøjer
  • Sikring af et godt samarbejde på tværs af sygehusets kliniske og administrative afdelinger
  • Ad hoc analyser

Kan du kende dig selv i nedenstående

Vi ser gerne at du har en akademisk baggrund, som f.eks. cand.polit., cand.oecon. eller cand.merc. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring.

Vi ønsker os, at du er struktureret, forudseende og problemløsende og at du har en fleksibel og opsøgende tilgang til arbejdsopgaverne. Du skal have gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner. Vi har brug for en kollega med drive og gå-på-mod og en der har gode samarbejdsevner. Du skal desuden kunne have mange bolde i luften.

Vi håber du har humor og vil bidrage til det gode samarbejde i afdelingen.

Vi tilbyder dig

Et udfordrende job på et højt fagligt niveau, i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation. En afvekslende og spændende arbejdsplads med gode kollegaer med forskellige baggrunde og spidskompetencer. Samarbejde og dialog på tværs af faggrænser og med andre faggrupper er en naturlig del af arbejdet. Tempoet er højt. Til gengæld kan vi tilbyde en arbejdsplads, hvor tempo, nerve og fremdrift i arbejdet går hånd i hånd med troværdighed, god omgangstone og hjælpsomhed. Du vil få tildelt ansvar og udviklingsmuligheder, og du vil opleve, at din indsats giver resultater og bliver anerkendt. For den rette person er der gode muligheder for at sætte sit præg på indholdet og udvikle sig i stillingen.

Da sygehusene i vores organisation spreder sig over flere geografier, og da Økonomi, Produktion og Planlægningsafdelingen fysisk er placeret i Slagelse, skal du besidde gyldigt kørekort for at varetage denne stilling

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og planlægningschef Jacob Studsgaard, jacje@regionsjaelland.dk, 22 12 95 06.

Ansøgningsfrist 24.07.18

Ansættelsessamtaler 03.08 og 06.08.18

Kontaktperson(er):

Navn: Jacob Studsgaard Jensen
Stilling: Økonomichef NSR
Email: jacje@regionsjaelland.dk

Søg jobbet

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Ansøgningsfrist d. 24.07.2018

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning



Region Sjælland - hurtigt overblik


Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk

Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.dk/job/1189876/