Innovation Community Manager

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Er du vores nye Innovation Community Manager med talent for at kommunikere og formidle, og som skal supportere en række innovationsinitiativer og events på DTU’s iværksætterscene, både via web, SoMe og fysisk tilstedeværelse?

Så kan du blive en del af Forretningsudvikling på DTU i Afdeling for Innovation og Sektorudvikling (AIS). Vi driver i samarbejde med institutter og centre udviklingen af innovation og entreprenørskab på tværs af DTU og skaber derigennem værdi for studerende, forskere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.

Aktivitetsniveauet for innovation og entreprenørskab på DTU er stigende. Det seneste år har vi skabt flere kommercielle aftaler end nogensinde før. Stillingen er oprettet i et nyt team med fokus på initiativer og programmer, hvis primære formål er at supportere og udvikle innovations- & iværksætterkulturen. Det sker gennem konkrete programmer, events og effektiv formidling, så Forretningsudvikling kan fungere som synergiskabende koblingspunkt mellem forskere, startups og erhvervsliv.

Det er en ambitiøs dagsorden, og vi søger derfor en fagligt stærk Innovation Community Manager.

Effektfuld kommunikator med flair for at fremme samarbejde og innovation
Som Innovation Community Manager har du fokus på at indgå i et team, der sikrer teknologibaseret innovation i verdensklasse på DTU ved at kommunikere klart, uanset om det er på vores website, ved events, via sociale medier eller gennem de programmer, som afdelingen driver.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Webredaktør for Forretningsudviklings website (undersite af DTU’s hovedsite) med fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau af content, der effektfuldt kommunikerer og sammenbinder innovation communities på tværs af DTU og sikrer et indblik i vores programmer og tilbud inden for Innovation og Entreprenørskab
  • Nyhedsformidling af relevante innovationsemner, hvor du bidrager til udvælgelse af materiale, input til produktion og udgivelse
  • Planlægning og facilitering af events inden for entreprenørskab
  • Kommunikationssupport af de programmer, dine kollegaer i afdelingen har ansvar for, og nogle gange direkte deltagelse
  • Udarbejdelse af konkrete ansøgninger til relevante private fonde/virksomheder, offentlige puljer og store EU-programmer – inklusiv budgettering og administrative opgaver ifm. ansøgningsprocessen

Du vil blive en del af innovationsteamet, hvor du vil få gode kollegaer, der arbejder med at drive, udvikle og implementere programmer. Ligeledes vil du have et tæt samarbejde med vores forretningsudviklere og IPR specialister, der arbejder tæt sammen med DTU’s ansatte om teknologier med kommercielle aftaler for øje.

Indgå med overblik for detaljen og helheden i formidling af tech innovation
Vi forventer, at du har:

  • dokumenteret succes med community management
  • betydelig erfaring med kommunikation med en god evne til at formidle teknologimodning på et praktisk og strategisk niveau, gerne på tværs af fagområder. Erfaring med primært tech, innovation og entrepreneurship er en fordel.
  • erfaring med effektfuld kommunikation via web og sociale medier
  • kendskab til den danske iværksætterscene og et godt netværk
  • en relevant kandidatuddannelse

Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • at fremme samarbejde mellem iværksættere med teknisk/ videnskabelig og kommerciel baggrund
  • at afsøge forskellige muligheder for ekstern finansiering såsom europæiske og nordiske programmer, private fonde, offentlige finansieringsmuligheder og projekter med private virksomheder
  • Sitecore

Du har et stærkt drive, og så du brænder for at omsætte gode ideer til udviklingsprojekter, der gør en forskel.

Du tager initiativ og ansvar – det er et job, der kræver væsentlig selvstændighed.

Du behersker både engelsk og dansk i såvel skrift som tale og stortrives i et miljø, hvor studerende, forskere og virksomheder står side om side.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i et meget levende miljø med højt til loftet, en uformel men professionel tilgang til alle typer af opgaver og projekter. Du vil blive en del af noget større, et center som er i rivende udvikling, og du får en unik mulighed for at sætte dit præg på det.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn, pension, og øvrige ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten. Lønnen fastsættes ud fra jobbets indhold og dine kvalifikationer. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsstedet er Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest søndag den 5. august 2018. Søg stillingen online på www.job.dtu.dk. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater og rekrutteringsprocessen forventes afsluttet snarest muligt efter ansøgningsdeadline.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Voigt Andersen på 3115 2840, Teamleder, Innovation, Afdeling for Innovation & Sektorudvikling (AIS).

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU har et strategisk mål om at være blandt verdens førende universiteter inden for 3-5 veldefinerede områder baseret på god forskningshøjde og bl.a. herigennem etablere et grundlag for værdiskabelse og velfærd i samfundet. DTU vil skabe et sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt egentlige forskerparkaktiviteter. Udadrettet er dette bl.a. støttet gennem oprettelsen af forskerparken DTU Science Park og innovationsmiljøet DTU Pre-Seed Ventures. Internt understøttes målet via Afdeling for Innovation og Sektorudvikling.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.


Ansøgningsfrist d. 05.08.2018

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media



Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - hurtigt overblik


Placering
Anker Engelunds Vej 1 101 A
2800 Kgs. Lyngby
Logo: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dtu.dk

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.dk/job/1193356/