Genopslag - Riskmanager/kvalitetskonsulent til psykiatrisygehuset i Region Syddanmark

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Psykiatrisygehusets riskmanager har fået job som afdelingssygeplejerske, derfor søger vi hendes afløser. Så har du lyst til at arbejde med patientsikkerhed og risikostyring, kvalitetsforbedring og meget mere i et patientperspektiv, så er det lige præcis dig, vi leder efter…

Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder fokuseret med at skabe en forbedringskultur i sygehuset både i lyset af eksisterende tiltag og ikke mindst i relation til arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel. Nationale og regionale tendenser sammen med sygehusets strategiske fokuspunkter sætter også retning for vores indsats.

Vi søger derfor en riskmanager/kvalitetskonsulent, som kan understøtte sygehusets arbejde med risikostyring og patientsikkerhed, herunder med et særligt fokus på forebyggelse af selvmord blandt psykiatriske patienter samt understøtte afdelingerne i deres arbejde med patientsikkerhed/risikostyring og kvalitetsforbedring bredt set.

Opgaverne og indholdet i stillingen ændres og udvikles over tid i takt med nye nationale, regionale eller lokale tiltag. Du vil over tid selv have mulighed for at være med til at præge stillingsindholdet. Når du bliver ansat, vil dine primære opgaver og ansvarsområder være:

  • Riskmanager for psykiatrisygehuset, herunder blandt andet deltagelse i og udarbejde analyser af utilsigtede hændelser via forskellige metodiske tilgange, drift af DPSD2, patientsikkerhedsrunder, undervisning samt deltagelse i lokale, regionale og nationale fora
  • Koordinator for sygehusets hygiejneindsats
  • Understøtte sygehusets afdelinger i forbindelse risikobaserede tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Gennemføre patientinventeringer og opfølgning på sygehusets døgnafsnit
  • Indgå i sygehusets forbedringsarbejde i f.t. den syddanske forbedringsmodel samt kvalitetsarbejdet i øvrigt
  • Indgå i sekretariat for sygehusets forum for Kvalitetskoordinatorer

Vi forventer, at du har en relevant sundhedsfaglig- eller samfundsvidenskabelig uddannelse, og at du

  • Har erfaring med arbejde med kvalitetsforbedring i en sygehuskontekst, herunder kendskab til og erfaring med metoder til kvalitetsforbedring
  • Har erfaring med at arbejde med patientsikkerhed og risikostyring
  • Kan skabe overblik, skrive klart og tydeligt og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde
  • Har analytisk sans og evne til at arbejde struktureret og målrettet
  • Er åben, nysgerrig, engageret og fleksibel i forhold til opgaver og kollegaer
  • Er god til at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Kan have mange bolde i luften og samtidig bevare roen også under tidspres
  • Har situationsfornemmelse både organisatorisk og kollegialt

Du bliver en del af Økonomi og Planlægningsfunktionen i sygehusets administration i Vejle. Vi er aktuelt 33 medarbejdere med både akademisk, HK og sundhedsfaglig baggrund. Vi løser opgaver inden for budget, og økonomistyring, regnskab, patientregistrering, kommunesamarbejde, kvalitet og patientsikkerhed og driftsplanlægning samt medicinrådgivning. Vi har et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder sammen på tværs og hjælper hinanden. Hos os er omgangstonen uhøjtidelig og fyldt med faglighed og humor. Du vil møde engagerede, dygtige og sjove kollegaer i et sygehus med fokus på patienten, faglighed, dialog og samarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til aftale mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation.

Du kan få mere at vide om stillingen hos Økonomi og Planlægningschef Berit Matzen, tlf. 3055 2937, berit.matzen@rsyd.dk eller hos specialkonsulent John Verver tlf. 2023 5909, jv@rsyd.dk . Her kan du også rekvirere funktionsbeskrivelse for stillingen.

Ansøgningsfristen for stillingen er den 6. august 2018, vi holder ansættelsessamtaler den 17. august.


Ansøgningsfrist d. 06.08.2018

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
Medicinal & Sundhed
Økonomi & Forvaltning



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk

Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.dk/job/1193891/