Senior ICT Policy Specialist - Verdensbanken, Washington D.C.

Udenrigsministeriet

Fuldtidsjob
Udlandet (øvrige)

Baggrund 
Vil du være med til at sikre, at nye, digitale løsninger bringes i spil i udviklingslandene og at alle grupper har lige adgang til de gevinster, teknologien åbner op for? Interesserer du dig for, hvordan den fjerde, industrielle revolution forandrer verden i disse år? Så har du muligheden for at blive Danmarks sekunderede til Verdensbankens indsats på det digitale område.

Danmark sekunderer en senior-ICT-ekspert til Digital Development global department i Verdensbankens hovedkvarter, Washington DC. Du vil få ansvar for at rådgive Verdensbankens klienter inden for det digitale område samt for at rådgive afdelingen om politikudvikling såvel som konkrete aktiviteter på området. Du vil også få ansvar for at lede en del af Verdensbankens ICT-portefølje og repræsentere Verdensbanken i internationale fora og ved events.

For at komme i betragtning til stillingen skal du have interesse for international udvikling, praktisk erfaring på seniorniveau med at designe og implementere digitale platforme, services og løsninger samt solid erfaring med digital udvikling og/eller ICT-politik. Erfaring med projektledelse på ICT-området vil blive tillagt værdi. Du har ligeledes særdeles gode sprogkundskaber i engelsk (skrift og tale). Læs yderligere om baggrund for stillingen, stillingsindhold og kvalifikationskrav i stillingsbeskrivelsen her.

Din ansættelse finansieres af Udenrigsministeriet, men du ansættes på kontrakt med Verdensbanken og i henhold til Bankens ansættelsesvilkår. Ansættelsesperioden er to år. 
 
Du har under udsendelsen mulighed for at oppebære skattefri løn i henhold til Verdensbankens lønsystem på lønniveau GG. Ifølge Banken udgør den årlige nettoløn for en rådgiver placeret midt på GG lønskalaen i alt USD 163,000. Endeligt løntilbud fastsættes og fremsendes af Verdensbanken og  den nævnte basisløn er derfor kun vejledende. Afhængig af kvalifikationer for den udvalgte kandidat kan den endelige grundløn derfor blive både lavere eller højere. Til lønnen skal endvidere lægges diverse tillæg. Læs yderligere om Bankens personalevilkår her.
 
Ansættelsessted   
Washington DC
 
Forventet tiltrædelse   
2. kvartal 2019 
 
Ansøgning   
Er du kandidaten med den rette profil og erfaring, skal du søge elektronisk nederst i opslaget på ”søg stillingen”.   
 
Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af følgende dokumenter: 1) en motivationsskrivelse, 2) Bankens ansøgningsskema, 3) CV, inklusiv referencer samt 4)eksamensbevis for bestået kandidatgrad.   
 
BEMÆRK, at ansøgningen først er komplet, når motivationsskrivelse, CV og eksamensbevis er registeret i rekrutterings­syste­met via linket "søg stillingen" nederst på siden.  
 
Ansøgningsfrist   
21. november 2018 kl. 23.59 dansk tid
 
Udvælgelse af kandidater til interview   
Kandidater, der udvælges til interview af Verdensbanken, modtager besked herom pr. e-mail primo december. Alle andre ansøgere modtager samtidig et afslag pr. e-mail. Det forventes, Verdensbanken gennemfører interview til stillingen primo januar.   
  
Kontakt   
Har du spørgsmål vedr.stillingens faglige indhold, er du velkommen til at sende en mail til Mia Sulsbrück, mail: miasul@um.dk eller René Taus Hansen, mail renhan@um.dk. Spørgsmål af mere administrativ karakter kan sendes til: multijob@um.dk
 
Søger du via Job-i-Staten, eller virker linkene ikke, henvises til Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk.   

Ansøgningsfrist d. 21.11.2018

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Akademikernes Jobbank
Fuldtidsjob
Udlandet (øvrige)
IT
Matematik, Fysik & Nano
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Bank & Forsikring
Data & analyse
IT - Software
Internet & Multimedia
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Teknik
Topledelse



Udenrigsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Logo: Udenrigsministeriet
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.um.dk

Udenrigsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.dk/job/1240163/