Projektledere til Kreditsekretariatet i Sydbank Aabenraa

Sydbank A/S

Fuldtidsjob
Sønderjylland

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Til Kreditsekretariatet i Kredit søger vi en ambitiøs og erfaren projektleder, der skal styre en række udviklingsprojekter i Sydbank og hos bankens IT-leverandør, Bankdata. Kreditsekretariatet i Sydbank har ansvar for udvikling af IT-systemer til kreditområdet. Derudover varetager Kreditsekretariatet en række kontrolopgaver, udarbejder analyser på kreditområdet og sikrer den fornødne datakvalitet på området. Vi er i øjeblikket 18 ansatte til at løse opgaverne.

Stadigt stigende krav til styring af projekter og beskrivelse af processer har medført, at vi nu har brug for en projektleder, der har lyst til at sætte sit præg på udviklingen af kreditprocesser i samspil med kolleger. I det daglige vil du have et tæt samarbejde med alle områder i Kredit og den øvrige organisation i Sydbank.

Som projektleder i Kreditsekretariatet skal du bl.a.:

  • Være tovholder på en række projekter i Sydbanks kreditorganisation
  • Udarbejde procesbeskrivelser
  • Udfordre kreditorganisationen på bestående løsninger
  • Deltage i systemudviklingsmøder på Bankdata
  • Udarbejde præsentationsmateriale og brugervejledninger

Vi forventer, at du:

  • Er analytisk og struktureret i din arbejdsform
  • Har kendskab til projektledelse
  • Er en teamspiller og vant til at arbejde i teams
  • Kan lide at have mange bolde i luften på en gang og evner at gribe disse til rette tid og kvalitet
  • Er god til at skabe relationer, har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs i organisationen via et godt internt netværk
  • Har en positiv tilgang til nye udfordringer og opgaver
  • Kan lide at udfordre og blive udfordret
  • Har en længerevarende uddannelse samt flair for IT

Kendskab til bankdrift vil være en fordel

Vi tilbyder ...
Et spændende job i et uhøjtideligt miljø, hvor du vil få stor indflydelse på dine daglige arbejdsopgaver, og hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Der er tale om to stillinger som projektledere - en fast stilling samt en stilling, som i udgangspunktet er tidsbegrænset til 1 år.

Vil du vide mere ...
om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Jan Schack Sørensen på 74 37 23 28.

Ansøgningsfrist senest 1. februar
Ansøgningsfristen er den 1. februar, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi håber, at du ser jobbet som en spændende udfordring og glæder os til at høre fra dig.

Område Kredit…
er fysisk placeret i Sydbanks hovedsæde på Peberlyk 4 i Aabenraa. Område Kredit – under ledelse af kreditdirektør Stig Westergaard – omfatter afdelingerne Kredit Erhverv, Kredit Privat, Erhvervsafdelingen, Kreditsekretariatet samt Regnskabsanalyse og nedskrivninger. Området beskæftiger ca. 70 medarbejdere.

Ansøgning
Sydbank-afdeling
Kreditsekretariat

Ansøgningsfrist
1. februar 2019

Kontaktperson
Afdelingsdirektør
Jan Schack Sørensen
Tlf. +45 74 37 23 28
jan.soerensen@sydbank.dk

Send ansøgning
Personaleafdelingen
Jannie Westerholm


Ansøgningsfrist d. 01.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sønderjylland
Organisation & Ledelse
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Projektledelse



Sydbank A/S - hurtigt overblik


Sydbank A/S
Sydbank A/S
Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer.

Placering
Peberlyk 4, Postboks 169
6200 Aabenraa
Logo: Sydbank A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.sydbank.dk


Sydbank A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1266418/