Rådgiver til Opfinderrådgivningen

Teknologisk Institut

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Teknologisk Institut i Taastrup søger en kommercialiseringsrådgiver og licensformidler til Opfinderrådgivningen. Vi søger dig, som med engagement og kommercielt fokus vil være med til at rådgive og hjælpe vores målgruppe med at markedsvalidere deres ideer og skabe kommerciel succes med deres opfindelser, forretningsideer, koncepter og services.

Rådgivning i øjenhøjde med borgere
Opfinderrådgivningen er et af Danmarks vigtigste innovationsinitiativer, som hvert år hjælper tusindvis af borgere med at bringe deres gode ideer videre mod markedet med det formål at skabe vækst og arbejdspladser. Vi arbejder systematisk med at licensere ideer fra borgere til nationale og internationale virksomheder.

Du bliver en del af Opfinderrådgivningens rådgiverteam, hvor du dagligt har kontakt med nye opfindere og igangværende forløb. Som led i rådgivningen arbejder du proaktivt med at finde virksomheder som licenstagere til de bedste ideer. Derudover varetager du dialog, forhandling og formulering af aftalegrundlag mellem opfinder og virksomhed.

Dine primære opgaver er bl.a. at:

  • Rådgive om udvikling, validering og kommercialisering af opfindelser og forretningsideer
  • Identificere relevante virksomheder som har interesse i specifikke opfindelser enten gennem køb eller licensering
  • Bidrage til udvikling af præsentationer og pitches som formidler den enkelte opfindelses forretningspotentiale samt deltagelse i møder med interesserede virksomheder
  • Udarbejde udkast til licens- og købsaftaler mellem opfindere og virksomheder med henblik på at understøtte samarbejdet om kommerciel nyttiggørelse af opfindelsen.
  • Deltage i undervisning og udvikling af digitale formidlingsformer, der formidler praksisviden om ideudvikling, validering og kommercialisering.

Øje for virksomheders motivationer og prioriteringer
Du tror på, at alle mennesker er i stand til at få gode ideer, som kan have samfundsmæssigt potentiale, og du har et skarpt blik for, hvordan gode ideer kan blive endnu bedre. Din faglige baggrund er sandsynligvis en kandidatuddannelse, og du har erfaring med at udvikle, modne og kommercialisere ideer. Din erfaring kommer måske fra forretningsudvikling i en etableret virksomhed eller fra erfaringer som iværksætter. Du har eventuelt arbejdet med salg. Du har indgående kendskab til, hvad der karakteriserer den gode ide og til de processer og beslutningsprocesser, der udgør et kommercielt forløb – fra ideskabelse til kommercialisering. Derudover, har du lyst og evne til at beskæftige dig med kontraktligt indhold.

Teamplayer med mod og lyst til handling
Du er som menneske alsidig, modig og tålmodig. I arbejdet med ideer sætter du dit netværk i spil, du tror på åbenhed og ringer hellere med det samme til en potentiel samarbejdspartner end venter til i morgen. Du er serviceminded og forklarer gerne tålmodigt om markedsvalidering, patentering, prototypeudvikling eller indholdet i en licenskontakt for en borger endnu en gang.

Samtidig kan du svare højt ja til nedenstående:

  • Du brænder for innovations- og entreprenørskabsområdet
  • Du er dygtig til at omgås og tale med alle typer mennesker
  • Du er udpræget teamplayer og er handlingsorienteret med et højt energiniveau
  • Du interesserer dig i høj grad for at udvikle mennesket sammen med ideen
  • Du arbejder systematisk og kan håndtere at arbejde med mange sager parallelt

Idé og Vækst
Opfinderrådgivningen, der er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, hjælper iderige borgere og opfindere med at kommercialisere deres gode ideer for derigennem at bidrage til vækstskabelsen i Danmark. Opfinderrådgivningen er en integreret del af Teknologisk Instituts innovationscenter Idé & Vækst, der tæller ca. 20 kreative og innovative kolleger, som alle arbejder med at udvikle menneskers innovationsevner og brænder for at hjælpe borgere og virksomheder med at omsætte gode ideer til vækst og værdi.

Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Ilsted Bech på telefon 7220 2942.

Forhåbentligt har du lige fået en ubændig trang til at blive en del af os – så send en ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Ansøgningsfrist: 21-02-2019
Arbejdssted: Taastrup


Ansøg senest i dag (21.02.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Teknik & Teknologi
Rådgivning & Support
Salg



Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.teknologisk.dk


Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1281299/