Robotudviklere til fremtidens servicerobotter

Teknologisk Institut

Fuldtidsjob

Teknologisk Institut i Odense søger to nye kolleger, der kan være drivkraft på aktiviteter inden for servicerobotløsninger til professionel brug i industrien, landbruget og service- og sundhedssektoren, og som kan bidrage som både projektledere og tekniske udviklere. Vi udvikler innovative robotløsninger med det overordnede mål at omsætte vores teknologiske ekspertise inden for robotteknologi til konkrete løsninger hos virksomhederne. 

 

Udvikling og implementering af servicerobotter 

Servicerobot-området er i hastig vækst, og med flere nye mobile robotter, droner og sensor- og interaktionsteknologier på markedet åbnes helt nye muligheder for innovative robotløsninger i nye områder.  

 

Du får et job, hvor du får lov til at skabe og påvirke fremtidens servicerobotløsninger, og hvor du er i tæt dialog med mange spændende samarbejdspartnere og kunder. Du omsætter deres idéer og tanker til projekter, som vi kan arbejde videre med.

 

Dine opgaver ligger i krydsfeltet af følgende: 

  • Udvikling af demonstratorer, prototyper og kundeløsninger inden for servicerobotter – fra idé til idriftsættelse 
  • Projektledelse og teknisk udvikling i forsknings- og udviklingsprojekter 
  • Etablering af netværk til nationale og internationale forsknings- og innovationspartnere gennem deltagelse i projekter, konferencer og messer 
  • Kommunikation til og implementering af tekniske løsninger hos vores kunder  
  • Ansøgningsarbejde i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter  

 

Ingeniør med interesse for robotteknologi 

Du er uddannet ingeniør med interesse for robotteknologi og har måske en ph.d.-grad. Du har stærkt kendskab til og interesse for et udsnit af disse områder: 

  • Mobile robotter – kinematik, dynamik, kontrol 
  • Droner – kinematik, dynamik, kontrol 
  • Navigation og lokalisering – SLAM, MAS, SWARMS, sensornetværk  
  • Softwareudvikling – Linux, ROS, Python, C++ 
  • Sensor- og interaktionsteknologier 
  • System design – fra idé til idriftsættelse 
  • Safety – risikovurdering, CE-mærkning 

 

Du tager initiativ til at udforske nye robotløsninger, og du er en team-spiller der også tager selvstændigt ansvar for at få projekterne i mål. Du motiveres af at skabe og få en idé til at blive til et projekt, og fra projekt til banebrydende anvendelse i markedet.  

 

Robotteknologi – Robotløsninger på verdensplan 

Du bliver en del af et dynamisk center med 45 engagerede kolleger, som udvikler og implementerer nye teknologier i eksisterende og nye produkter bl.a. inden for produktions- og fremstillingsindustrien herunder landbrug og gartnerier, samt sundheds- og servicesektorerne. Vi er en af Europas førende robotinnovatører og en respekteret og efterspurgt forskningspartner i nationale og internationale forskningsprojekter.  

 

Kontakt 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Dalgaard på telefon 72 20 39 83 eller centerchef Kurt Nielsen på telefon 72 20 22 11.  

 

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 28. februar. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget før tid, hvis et passende antal egnede kandidater er fundet. 


Ansøgningsfrist d. 28.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Ingen angivet
Ingen angivet
Ingen angivet



Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.teknologisk.dk


Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1283477/