Konsulent til metalliske materialeopgaver

Teknologisk Institut

Fuldtidsjob
Midtjylland
Østjylland

Teknologisk Institut i Aarhus søger dig, der brænder for at få dine materialetekniske kvalifikationer bragt i spil i en stilling med en stor industriel berøringsflade. Du kommer til at levere metallurgisk rådgivning, karakterisering og mekaniske tests til vores kunder, og vil udvikle nye komplekse metallurgiske services inden for dansk industris styrkeområder. 

 

Industrielle opgaver inden for metallurgi   

Dine primære opgaver kommer til at omfatte løsning af kundeopgaver rettet mod dansk industris styrkeområder. Disse vil oftest få et stort metallurgisk indhold og f.eks. kunne indeholde: 

 

  • Metallurgiske analyser under ISO 17025 (akkrediteret)  
  • Materialeanalyse (OES), hårdhedsbestemmelse, korrosionstest  
  • Mikrostrukturundersøgelser og brudanalyser med mikroskoper og SEM  
  • Rådgivning om materialevalg  
  • Kvalitetsrådgivning indenfor 3D metalprint  
  • Skades- og havariundersøgelser  
  • Inspektion af tekniske installationer   

 

Du vil herudover skulle håndtere kundekontakt og opgaveløsning i tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrænser og discipliner. På sigt forventes det, at du også deltager aktivt i udviklingen af forretningsområdet og vores metallurgiske services.  

 

Du får en udfordrende stilling med høje krav til din metallurgiske faglighed, din personlige gennemslagskraft og din evne til at skabe en bred kontaktflade til danske industrivirksomheder, universiteter, industrinetværk mv. 

 

 

Ingeniør med styr på metallurgien   

Du er uddannet maskin-, kemiingeniør eller lignende med flere års erhvervserfaring. Derudover, har du et stort kendskab til metalliske materialer og processer, herunder korrosionsforhold, havariundersøgelser og løsning af metallurgiske problemstillinger generelt.  

 

Du er en teamplayer, der arbejder ambitiøst og målrettet. Du tager derfor naturligt fra, når det gælder praktiske opgaver i laboratoriet, inspektioner ude hos kunderne, rapporteringsopgaver på kontoret eller udvikling af nye ydelser. 

 

Du har lyst til at indgå i en gruppe, hvor faglig integritet og professionalisme i opgaveløsningen præger hverdagen, og hvor en uformel omgangstone er en selvfølgelighed. Du kommunikerer flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk.  

 

Center for Industriel Materialeteknologi 

Du bliver en del af sektionen for Metallurgi og Prøvning, der hører under center for Industriel Materialeteknologi. Sektionen råder over eget SEM med EDX og EBSD foruden almindelige metallurgiske metoder til mikrokarakterisering. På prøvningssiden råder gruppen over testudstyr op til 100 tons til tryk-, træk- og udmattelsesprøvning, samt klimakamre til at lave mekaniske test i krævende miljøer. Vi er i tæt dialog med nationale og internationale kunder og arbejder udviklingsorienteret med blandt andet kvalitetskontrol, procedureprøvning og skades- og havarianalyser.  

I centeret arbejdes, der også med at udvikle 3D metal print i industrielle sammenhænge og med opgaver som bemyndiget organ på Maskin-, ATEX- og Trykudstyrsdirektiverne.  

 

Kontakt   

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Claus Erichsen Kudsk på tlf. 72 20 17 74. Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 3. marts.  

 

 


Ansøgningsfrist d. 03.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Østjylland
Kemi, Biotek & Materialer
Maskin & Design
Matematik, Fysik & Nano
Naturvidenskab
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Naturvidenskab
Produktion
Teknik



Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.teknologisk.dk


Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1284795/