Administrationschef

Kulturministeriet

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Østjylland

Ny administrationschef på Den Danske Scenekunstskole

Den Danske Scenekunstskole søger ny administrationschef fra 1. maj 2019.

Motiveres du af en travl hverdag med fokus på ledelse af personale og komplekse administrative processer? Kan du stå i spidsen for en god uddannelsesadministration og en professionel økonomistyring? Hos Den Danske Scenekunstskole søger vi en administrationschef, som skal samle skolens administrative medarbejdere om de fælles opgaver og styrke uddannelsernes økonomiske grundlag.

Arbejdsopgaver
Administrationschefen indgår i scenekunstskolens ledelse og varetager skolens administrative og driftsmæssige områder på vegne af rektor. Som administrationschef på Den Danske Scenekunstskole har du overordnet ledelsesansvar for scenekunstskolens administration, som samlet set tæller godt 30 medarbejdere fordelt på fem afdelinger i København, Odsherred, Odense, Fredericia og Aarhus. Du skal med din faglige indsigt understøtte udviklingen af skolens administrative processer og skal i tæt dialog med de administrative teamledere være med til at sikre en god sammenhæng mellem administrative opgaver og personaleressourcer. En central opgave i de kommende år bliver at sikre udarbejdelse af langsigtede prognoser for skolens økonomi, ligesom du løbende skal bevare overblikket over skolens økonomiske råderum. Du vil indgå i tæt samarbejde med rektor og uddannelsesledere om såvel den daglige ledelse som scenekunstskolens strategi og organisationsudvikling. Du får ansvar for at samle administrationen og styrke den fælles drift af skolens opgaveområder (uddannelse, efter- og videreuddannelse, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, kunst og kulturinstitution).

Administrationschefen varetager den overordnede ledelse af scenekunstskolens driftsmæssige og administrative funktioner og har bl.a. ansvaret for:

  • Økonomi- og aktivitetsstyring
  • Personale- og lønadministration
  • Studieadministration
  • Arbejdsmiljøområdet
  • Strategi og afrapportering (f.eks. udarbejdelse af bidrag til bevillingslove, årsrapporter mv.)
  • Sekretariatsbetjening af råd og nævn
  • It-sikkerhed og administration
  • Bygningsadministration

Kvalifikationer
Den Danske Scenekunstskole søger en erfaren administrationschef, der har gode kommunikative evner og som kan skabe sammenhæng i en kompleks organisation. Det er vigtigt, at du er både robust og empatisk, og at du kan indgå i et levende og kreativt miljø, hvor der lægges vægt på medindflydelse og tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, og at du har en lederuddannelse og/eller omfattende ledelseserfaring. Det er afgørende, at du er inkluderende og løsningsorienteret og at du i kraft af dine sociale og kommunikative kompetencer kan skabe samling blandt medarbejderne i en periode, hvor skolen gennemgår mange forandringsprocesser. Du skal kunne trives med at lede mange forskellige typer af administrative medarbejdere, og med at indgå i et tæt samarbejde med det kunstneriske og pædagogiske personale. Som rektors nærmeste rådgiver skal du have omfattende viden om administration og økonomi og have indgående kendskab til de drifts- og forvaltningsmæssige vilkår, der gælder for statsinstitutioner.

Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på følgende kvalifikationer:

  • Solid ledelseserfaring
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Solid erfaring med økonomistyring
  • Solid erfaring med personaleledelse
  • Viden om personalejura og/eller HR Management.
  • Erfaring med og/eller viden om administration af højere videregående uddannelser.
  • Evne til at håndtere mange forskelligartede opgaver og projekter.
  • Indgående erfaring med statens budget- og bevillingsregler
  • Indgående erfaring med statens løn- og personaleregler
  • Kendskab til og/eller interesse for bygningsdrift.

Om institutionen
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk højere videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet med afdelinger i Aarhus, Fredericia, Odense, København og Odsherred. Den Danske Scenekunstskole tilbyder uddannelser og efter- og videreuddannelser inden for alle aspekter af scenekunst.

Den Danske Scenekunstskole blev etableret den 1. januar 2015 ved at samle alle de danske statslige og statsligt støttede scenekunstuddannelsesinstitutioner på videregående niveau. Følgende institutioner blev sammenlagt til Den Danske Scenekunstskole: skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, skuespillerskolen i Odense, dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Det Danske Musicalakademi i Fredericia, Odsherred Teaterskole og Statens Scenekunstskole.

Den seneste årsrapport kan læses her.

Scenekunstskolens ledelse består af rektor, administrationschef, prorektor og to uddannelsesledere.

Skolens organisationsdiagram kan ses her.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til rektor Mads Thygesen e-mail: math@scenekunstskolen.dk, telefon 4172 2020.

Ansættelsesvilkår
Indplacering og aflønning i stillingen sker som chefkonsulent på overenskomstvilkår. Yderligere tillæg forhandles særskilt. Stillingen ønskes besat på åremål i 6 år.

Tjenestested er i København. Stillingen fordrer en del rejseaktivitet, da man som administrationschef har overordnet og koordinerende ledelse af de teknisk-administrative funktioner på de øvrige afdelinger.

Ansøgning
Upload din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 6. marts 2019 kl. 23:59. Ansøgninger, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Samtaler vil blive afholdt 14.03.19 og 21.03.19.

Det kan indgå test i rekrutteringsforløbet.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Østjylland
Administration
Arkitektur, Kunst & Design
Human Resources
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
Human Resources
Konstruktion & Beregning
Kunst & Kultur
Ledelse & Planlægning
Topledelse
Undervisning
Økonomi & Forvaltning



Kulturministeriet - hurtigt overblik


Placering
Nybrogade 2 Postboks 2140
1015 København K
Logo: Kulturministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kum.dk


Kulturministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1285000/