Advokat eller erfaren fuldmægtig til fast ejendom

Kammeradvokaten

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Advokat eller erfaren fuldmægtig til fast ejendom

Det går godt i vores specialistteam inden for Fast Ejendom, og vi har derfor brug for en dygtig advokat eller en erfaren advokatfuldmægtig. Har du erfaring med fast ejendom, lyst til at specialisere dig yderligere og til at blive en del af vore stærke og innovative team?

Om jobbet
Vores team rådgiver primært pensionskasser og investeringsfonde om alle aspekter inden for fast ejendom, herunder køb/salg af ejendomsporteføljer/ejendomsselskaber, juridiske due diligence undersøgelser og by- og ejendomsprojektudvikling. Derudover rådgiver vi om lejeret, ligesom vi rådgiver mange almene boligorganisationer.

Du bliver en del af et energisk og innovativt team i udvikling og vækst. For den rette kandidat vil der være gode muligheder for at sætte dit personlige præg på udviklingen af teamet og for at deltage aktivt i den videre udvikling af forretningsområdet.

Vi søger dig, der

  • har erfaring med fast ejendom og vil være en af de bedste på området
  • evner at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger og brænder for at blive udfordret hver dag
  • er god til at kommunikere og kan omsætte kompliceret stof til konkrete værdiskabende løsninger
  • har lyst til at være med til at videreudvikle vores specialistteam og videreudvikle dig selv
  • trives med klientkontakt og ansvar
  • kan lide at arbejde såvel selvstændigt som i teams med kollegaer, klienter og andre rådgivere.

Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads med en uformel kultur, der samtidig har ambitionerne og forretningen i fokus. Vi kan tilbyde et stimulerende tværfagligt miljø, dygtige kollegaer, et højt engagement og selvstændigt ansvar for sager og kunder.

Vi lægger stor vægt på karriere- og kompetenceudvikling og har løbende og målrettet fokus på vores medarbejderes udvikling gennem vores karriereakademi, der tilbyder modulopbygget kompetenceudvikling inden for både faglige, personlige, forretningsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer. Erfarne advokater kan vælge at forfølge ét af vores tre karrierespor inden for Ledelse, Strategi & Innovation eller Faglig specialisering.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, en attraktiv bonusordning samt gode pensions- og forsikringsordninger inkl. sundhedsforsikring. Vi har både frokost- og aftensmadsordninger, fysioterapeut og aktive personaleforeninger, ligesom du kan tilvælge forskellige bruttolønsordninger.

Der er rig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af hele firmaet ved fredagsbarer, teamdage og vores to store årlige firmafester.

Vi vil gerne høre fra dig
Er det dig, vi leder efter, så upload din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift snarest eller senest den 14. april 2019. Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse er i København og snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte advokat og partner, Philip Prochownik på +45 53 56 61 78, advokat og partner Rikke Hoffensetz Andresen på +45 31 12 37 21 eller HR-konsulent Christine Quitzau på +45 93 86 69 96.

Specialister i Danmark
Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er med over 650 medarbejdere Danmarks største advokatfirma. Vi rådgiver private og offentlige kunder inden for stort set alle juridiske områder og afslutter mere end 1700 retssager årligt. Det er vores mål at understøtte og forbedre juridiske processer ved hjælp af digitalisering


Ansøgningsfrist d. 14.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Jura
Jura
Medicinal & Sundhed



Kammeradvokaten - hurtigt overblik


Kammeradvokaten
Kammeradvokaten
Vi er et privat advokatfirma og skræddersyer løsninger til vores kunder inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og faciliterer juridiske processer fra start til slut.

Placering
/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23
1606 København V
Logo: Kammeradvokaten
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://kammeradvokaten.dk/karriere/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kammeradvokaten.dk


Kammeradvokaten i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1297930/