Aircon Teknik søger marketingpraktikant til efterårssemestret 2019

Aircon Teknik A/S

Praktikplads
Østjylland (Aarhus)

Aircon Teknik A/S gennemgår i øjeblikket en rivende udvikling, og vi søger derfor en udadvendt, struktureret og ambitiøs marketingpraktikant til vores kontor i Aarhus N. Du bliver en del af en ung og dynamisk enhed, hvor du vil få tildelt masser af ansvar og kan sætte dit personlige aftryk på dine arbejdsopgaver. Vi vil have et stort fokus på din faglige udvikling under hele praktikopholdet, og vi kan allerede nu garantere, at læringskurven bliver stejl.

Dine arbejdsopgaver
Din opgave bliver at assistere den marketingansvarlige i det daglige arbejde og bidrage til at udvikle virksomhedens marketingindsats både online og offline. Vi fastlægger sammen din arbejdsportfolio ud fra dine ønsker og vores aktuelle behov, og du vil blandt andet komme til at beskæftige dig med:

  • Udarbejdelse af inspirerende content til hjemmeside, kampagner og sociale medier
  • Vedligeholdelse af produktdata i PIM (Product Information Management System)
  • Opdatering og videreudvikling af virksomhedens helt nye e-handelsplatform
  • Udarbejdelse af brochurer, flyers og andet grafisk materiale i InDesign
  • Udformning og opsætning af nyhedsbreve i MailChimp
  • Deltagelse i kundearrangementer og events
  • Diverse ad hoc-opgaver

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller konkret erfaring med InDesign, da grafiske opgaver vil forekomme. Derudover har vi en klar forventning om, at du:

  • Studerer på en videregående uddannelse inden for et relevant fagområde
  • Tager ansvar for dine arbejdsområder og følger projekter helt til dørs
  • Kan begå dig i et dynamisk arbejdsmiljø med hyppige deadlines
  • Arbejder struktureret og evner at have mange bolde i luften
  • Er en stærk kommunikatør både på skrift og i tale

Vi tilbyder

  • Et udbytterigt og spændende praktikophold hos en B2B-virksomhed i stor vækst
  • Engagerede kollegaer, som kan hjælpe dig i din personlige og faglige udvikling
  • En stærk social arbejdskultur, hvor vi bifalder og fejrer vores succeser sammen
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage samt studiedage

Vi ser gerne, at praktikforløbet har en varighed på mellem fire og seks måneder. Du får din daglige arbejdsgang på vores hovedkontor i Aarhus N, og den ugentlige arbejdstid er normeret til 37 timer. Vi stiller arbejdstelefon og PC til rådighed og refunderer dine transportomkostninger til og fra arbejdspladsen.

Hvis samarbejdet udvikler sig til en gensidig succes, vil du have mulighed for at fortsætte i en stilling som studentermedhjælper i foråret 2020. Løn og ansættelsesforhold fastsættes inden praktikperiodens udløb.

Udtalelse fra Tobias Halskov Carlsen, studentermedhjælper hos Aircon Teknik
- Master’s degree in Corporate Communication (MACC), AU

”Min tid som studentermedhjælper hos Aircon Teknik var en utrolig lærerig periode i mit uddannelsesforløb, hvor jeg har tilegnet mig praktisk erfaring og nye værktøjer inden for kommunikation og markedsføring. Aircon Teknik giver dig ikke bare nye kompetencer, men også frihed til at udvikle dine nuværende færdigheder og gør en dyd ud af at anvende disse i virksomheden.

Med andre ord får du masser af praktisk viden og erhvervserfaring ind under huden, som du kan bruge, når du skal søge dit første job efter endt studie. Aircon Teknik er en varm arbejdsplads med en uformel omgangstone kombineret med en professionel og ambitiøs arbejdstilgang. Jeg vil helt klart anbefale Aircon Teknik som arbejdsplads til dit kommende praktikophold.”

Sådan søger du stillingen
Send venligst ansøgning og CV til Marketingansvarlig Søren Kronborg på skb@airconteknik.dk senest søndag den 21. april 2019. Vedlæg gerne andre relevante bilag såsom eksamensbeviser og udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Kvalificerede kandidater vil blive indkaldt til samtale løbende, og vi opfordrer dig derfor til at søge stillingen hurtigst muligt. Tiltrædelse vil være mandag den 12. august 2019 eller efter forudgående aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Søren Kronborg på telefon + 45 92 44 11 78.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Aircon Teknik
Aircon Teknik A/S blev etableret den 1. december 2016 i en fusion mellem selskaberne FK Teknik og Air-Con Danmark. Vi er i dag en af de førende grossister i kølebranchen og beskæftiger os med salg og distribution af varmepumper og klimaanlæg, kølekomponenter samt ventilationsprodukter til det professionelle B2B-marked.

Aircon Teknik er desuden en del af den børsnoterede svenske koncern Beijer Ref AB, som er en af verdens største kølegrossister med forhandlere i flere end 35 lande.


Ansøg inden 2 dage (21.04.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Praktikplads
Østjylland (Aarhus)
Administration
IT
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
IT - Software
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Projektledelse



Aircon Teknik A/S - hurtigt overblik


Aircon Teknik A/S
Aircon Teknik A/S
Aircon Teknik A/S blev etableret den 1. december 2016 i en fusion mellem selskaberne FK Teknik og Air-Con Danmark. Vi er i dag en af de førende grossister i kølebranchen og beskæftiger os med salg og distribution af varmepumper og klimaanlæg, kølekomponenter samt ventilationsprodukter til det professionelle B2B-marked. Aircon Teknik er desuden en del af den børsnoterede svenske koncern Beijer Ref AB, som er en af verdens største kølegrossister med forhandlere i flere end 35 lande.

Placering
Johann Gutenbergs Vej 11-13
8200 Aarhus N
Logo: Aircon Teknik A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.airconteknik.dk


Aircon Teknik A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1302095/