Erfaren advokat med viden om forsikring og reassurance

Kammeradvokaten

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Erfaren advokat med viden om forsikring og reassurance

Har du erfaring med forsikring og reassurance, og har du lyst til at specialisere dig yderligere og til at blive en del af vores stærke og innovative team?

Til behandlingen af to større konkursboer har vi brug for endnu en dygtig og erfaren kollega, som til en start vil skulle bistå med håndteringen af problemstillinger angående særligt reassurance. Derudover kan du blive involveret i andre forsikringsretlige problemstillinger afhængig af dine kvalifikationer.

På sigt vil der være mulighed for at bistå på andre af firmaets projekter inden for eksempelvis insolvens eller forsikring. Dette afhænger af dine ønsker og kvalifikationer.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil til en start bestå i at håndtere problemstillinger og opgaver i øvrigt angående reassurance. Du vil blive en del af et team, som håndterer reassurance på to konkursramte forsikringsselskaber, hvori der fortsat er drift. Opgaverne er komplekse og særegne, og du vil få en unik chance for at arbejde med alle aspekter inden for reassurance.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt team, og vil skulle arbejde både sammen med kollegaer fra Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, samt sammen med medarbejderne i de enkelte konkursboer. Derudover vil der være løbende samarbejde og dialog med eksterne konsulenter, forsikringsagenter, reassurancemæglere, reassuranceselskaber mv.

Du bliver en del af et energisk og innovativt team i udvikling. For den rette kandidat vil der være gode muligheder for at sætte dit personlige præg på din hverdag, dine arbejdsopgaver samt udviklingen af teamet. Derudover vil der for den rette kandidat også være mulighed for at deltage aktivt i den videre udvikling af forretningsområdet.

Hvem er du
Du er en erfaren advokat, som har erfaring med forsikring og reassurance, og du har en ambition om at være en af de bedste på området. Din erfaring stammer måske fra et forsikringsselskab eller fra en lignende rolle i et andet advokatfirma.

Derudover er det vigtigt, at du

  • evner at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger og brænder for at blive udfordret hver dag
  • er god til at kommunikere og kan omsætte kompliceret stof til konkrete værdiskabende løsninger
  • har lyst til at være med til at videreudvikle vores specialistteam og videreudvikle dig selv
  • trives med klientkontakt og ansvar
  • kan lide at arbejde såvel selvstændigt som i teams med kollegaer, klienter og andre rådgivere.

Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads med en uformel kultur, der samtidig har ambitionerne og forretningen i fokus. Vi kan tilbyde et stimulerende tværfagligt miljø, dygtige kollegaer, et højt engagement og selvstændigt ansvar for sager og kunder.

Vi lægger stor vægt på karriere- og kompetenceudvikling og har løbende og målrettet fokus på vores medarbejderes udvikling gennem vores karriereakademi, der tilbyder modulopbygget kompetenceudvikling inden for både faglige, personlige, forretningsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer. Erfarne advokater kan vælge at forfølge ét af vores tre karrierespor inden for Ledelse, Strategi & Innovation eller Faglig specialisering.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, en attraktiv bonusordning samt gode pensions- og forsikringsordninger inkl. sundhedsforsikring. Vi har både frokost- og aftensmadsordninger, fysioterapeut og aktive personaleforeninger, ligesom du kan tilvælge forskellige bruttolønsordninger.

Der er rig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af hele firmaet ved fredagsbarer, teamdage og vores to store årlige firmafester.

Vi vil gerne høre fra dig
Er det dig, vi leder efter, så upload din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift snarest. Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse er i København og snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte advokat og partner, Mathias Juul Holter på +45 50 77 84 69 eller HR-konsulent Christine Quitzau på +45 93 86 69 96.

Specialister i Danmark
Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er med over 650 medarbejdere Danmarks største advokatfirma. Vi rådgiver private og offentlige kunder inden for stort set alle juridiske områder og afslutter mere end 1700 retssager årligt. Det er vores mål at understøtte og forbedre juridiske processer ved hjælp af digitalisering.


Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Jura
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Jura
Medicinal & Sundhed
Økonomi & Forvaltning



Kammeradvokaten - hurtigt overblik


Kammeradvokaten
Kammeradvokaten
Vi er et privat advokatfirma og skræddersyer løsninger til vores kunder inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og faciliterer juridiske processer fra start til slut.

Placering
/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23
1606 København V
Logo: Kammeradvokaten
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://kammeradvokaten.dk/karriere/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kammeradvokaten.dk


Kammeradvokaten i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1311350/