Ingeniør, økonom eller lign. til varmelastsamarbejde

HOFOR

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

I Planafdelingen for Fjernvarme, Bygas og Kraftvarme arbejder vi sammen om varmekøb, planlægning og optimering Københavns samlede fjernvarmesystem. Vi arbejder med innovative løsninger, CO2-neutral omstilling og meget mere. Det er vores fornemmeste opgave at sikre varmeforsyning af høj kvalitet og til den rigtige pris til vores fjernvarmekunder.

Som vores nye kollega i Planafdelingen får du i alt 30 dygtige kolleger. Du bliver en del af sektionen Varmeproduktion & -forbrug med ti dygtige specialister, der sammen dækker et stort arbejdsområde med udgangspunkt i varmeproduktion og varmeforbrug.

Du bliver HOFORs repræsentant i Varmelast (www.varmelast.dk), som er et samarbejde mellem HOFOR, CTR og VEKS, hvor fem medarbejdere planlægger varmeproduktionen til fjernvarmesystemet i samarbejde med varmeselskaberne og kraftværksselskaberne. Varmelasts hovedopgave er at optimere varmeproduktionen i hovedstadsområdet ud fra veldefinerede bud fra varmeproducenterne og under hensyn til affaldsvarme, flaskehalse i varmenettet mv. Den daglige plan og bestillingsrutine er koordineret med kraftvarmeværkernes bud på elmarkedet og tidsrammerne er tilpasset den nordiske elbørs.

En vigtig opgave for dig bliver at sikre, at drift og planlægning passer sammen og at udmelde reguleringer, når det er nødvendigt. Du kommer også til at deltage i væsentlige udviklingsopgaver, fx tilpasning af optimeringsprogrammerne i forhold til ændrede teknologier, brændsler eller varmekapacitet. Arbejdet vil være præget af mange kontakter til de øvrige relevante aktører i hovedstadsområdets varmeforsyning.

Dit primære arbejdssted vil være hos Varmelast, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg, men du vil også jævnligt have din gang på HOFORs hovedkontor, Ørestads Boulevard 35, 2300 København S.

Jobbet omfatter en rådighedsvagtordning og vil indebære weekendarbejde i et vist omfang.

Gode analytiske evner og kendskab til el- og varmesystemet
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, økonom eller tilsvarende. Det vil være en fordel, hvis du har:

  • Kendskab til el- og varmesystemet, herunder elmarkedet og de betingelser elmarkedet giver kraftvarmeproducenterne
  • Erfaring fra en driftsorganisation inden for energisektoren, gerne med kendskab til kraftvarmeproduktion
  • Gode analytiske evner
  • Evne til at kombinere teknik og økonomi samt formidle analyseresultater til kolleger og samarbejdsparter
  • God dømmekraft og evne til at træffe beslutninger under tidspres
  • Lyst og vilje til at arbejde sammen i et lille team med kolleger hos de tre varmeselskaber og varmeproducenterne

Du er grundig og ansvarsbevidst og sætter pris på det gode samarbejde. Du er i stand til at arbejde selvstændigt, og følge de projekter og opgaver, du har ansvaret for, til dørs. Du er godt til at kommunikere, både mundligt og skriftligt. Det er desuden vigtigt, at du er god til at skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

IT er et naturligt arbejdsredskab for dig, du er rutineret bruger af MS Office-pakken og har nemt ved at lære nye IT-systemer.

Da koncernsproget i HOFOR er dansk, skal du beherske dansk flydende i skrift og tale.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi skaber bæredygtige byer. Du bliver en del af Danmarks største forsyningsselskab. Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet. Vi sætter pris på din faglige stolthed, og du vil bidrage til, at vi fortsat udvikler arbejdsopgaver og processer.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/

Klar til at ansøge?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i HOFOR Thomas Engberg Pedersen på telefon 2795 4406 eller lederen af Varmelast Dorthe Rosenbak Andersen på telefon 3052 4711.

Ansøgningsfristen er den 10. maj 2019.

Forventet ansættelse pr. 1. august 2019.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”søg stillingen”.

Ansøgningsfrist

10-05-2019

Kontakt
Thomas Engberg Pedersen
Sektionsleder, Varmeproduktion og -forbrug

2795 4406

Arbejdssted

Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København


Ansøgningsfrist d. 10.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Teknik
Økonomi & Forvaltning



HOFOR - hurtigt overblik


HOFOR
HOFOR
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Placering
Ørestads Boulevard 35
2300 København
Logo: HOFOR
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.hofor.dk


HOFOR i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1314209/